Om morgenen torsdag den 20. april blev en model af SpaceX’s Starship sendt i luften fra en affyringsrampe i Texas. Et par minutter senere sprang rumskibet i luften. Det var tredje gang i løbet af et par måneder, at en raket fra SpaceX eksploderede, men det blev alligevel udråbt af eksperter til at være en succes. De mange smådele fra raketten blev imidlertid blæst rundt omkring i et område på adskillige kilometer.
Der har siden været kritik af testen, da de små partikler fra eksplosionen kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker i områder ved affyringsstedet. Vragdelene kan også være en trussel mod dyrelivet. Den grønne ngo Center for Biological Diversity har ligefrem lagt sag an mod de amerikanske myndigheder for at tillade opsendelsen, da skrot fra den store raket landede i et vigtigt område for sjældne trækfugle.
Skrot fra eksploderende eller udtjente raketter og satellitter er ikke blot en trussel på Jorden. Affaldet er nemlig også en udfordring for de nuværende aktiviteter i verdensrummet, herunder satellitter, der sørger for ydelser inden for kommunikation, navigation og vigtig data om vores klode.
Det mener EU-ministre, der var samlet til et møde i forrige uge. Her blev ministre for forskning i de 27 EU-lande enige om en erklæring, der opfordrer til en ‘retfærdig og bæredygtig udnyttelse af rummet’.
”Ministrene anerkender, at selv om rumteknologi giver mange fordele for samfundet og økonomien, er nogle af kredsløbene omkring jorden overbelastede med satellitter og affald, der gør den fremtidige udvikling af rumaktiviteter mere risikofyldt og mere kompleks,” lyder det i en erklæring fra mødet.
Skrot, lysforurening og begrænsede frekvenser
Trafikken i rummet er stigende af flere årsager. Først og fremmest er der ved at være en tendens til konkurrence om at udforske rummet mellem stormagterne, som EU-kommissionen også tidligere har advaret om. Dertil er flere andre lande begyndt at sende satellitter op i rummet. I sidste måned sendte Kenya eksempelvis sin første satellit ud i atmosfæren. Private aktører som SpaceX er yderligere med til at øge trafikken omkring Jorden.
Antal af satellitter og rumskrald i kredsløb om Jorden
Opsendelser af raketter siden rumalderens start i 1957: 6.380
Satellitter sendt i kredsløb om Jorden: 15.430
Satellitter i kredsløb i dag: 10.290
Stadigt fungerende satellitter: 7.700
Objekter i rummet, der er skrot og stadig kan registreres: 33.640
Eksplosioner, sammenstød mellem objekter og andre kollisioner: 640
Vægt af alle menneskeskabte objekter i kredsløb om Jorden: 10.800 tons
Vurdering af det samlede antal af objekter, der er skrot:
Skrotobjekter over 10 cm.: 36.500
Skrotobjekter fra 1 cm. til 10 cm.: 1.000.000
Skrotobjekter fra 1 mm. til 1 cm.: 130 millioner
Alle tal er ca.-tal.
Kilde: Det Europæiske Rumagentur
Ifølge tal fra EU’s rumagentur, ESA, er der omkring 10.290 satellitter i kredsløb om Jorden. Samtidigt svæver 33.640 stykker rumskrald rundt om kloden. Det kan betyde endnu mere skrald i rummet, for det øger risikoen for flere sammenstød, der kan ødelægge satellitter eller raketter og skabe endnu mere skrot.
De store mængder af skrald, der svæver over os, bekymrer EU-ministrene. Men det er ikke den eneste udfordring i de højere luftlag ifølge EU-ministrene. Erklæringen nævner også, at lysforurening med de mange satellitter og raketter forstyrrer astronomisk observation og forskning.
Derudover nævner ministrene, at frekvenser er en begrænset ressource.
“[Vi] understreger, at frekvenser, der anvendes af rumbaserede tjenester og i rumaktiviteter, er en begrænset naturressource og skal anvendes rationelt, effektivt og økonomisk, og opfordrer medlemsstaterne til at forvalte udstedelsen af frekvenslicenser for at støtte en retfærdig og bæredygtig udnyttelse af rummet,” lyder det i den seneste erklæring.
Frekvenserne bliver brugt til kommunikation, navigation og indsamling af data. Det er frekvenser i det elektromagnetiske felt, men feltet rummer kun et begrænset antal frekvenser.
Fra ‘månetraktaten’ til Artemis-principperne
Verdensrummet er muligvis uendeligt, men der er altså allerede stor rift om den del, der omkranser vores lille planet. Samtidigt er verdensrummet som det vilde vesten, da det ikke hører ind under nogle landegrænser, og det er vanskeligt at nå til enighed om fælles globale spilleregler i de højere luftlag.
En global traktat – den såkaldte ‘månetraktat’ – blev vedtaget i FN i 1979. Der er imidlertid ikke mange lande, der har tilsluttet sig den, og de helt store spillere som Kina, USA og Rusland står udenfor. Der er dog nogle af principperne fra traktaten, der synes at være nogenlunde enighed om, i hvert fald retorisk. Det gælder særligt, at verdensrummet ikke skal militariseres, og at det ikke skal være muligt at annektere eller privatisere dele af verdensrummet, da det tilhører hele menneskeheden.
Det er formuleringer, som også findes i et nyere forsøg på at skabe enighed om menneskers adfærd i verdensrummet. USA’s rumfartsadministration, NASA, har præsenteret de såkaldte Artemis-principper for udforskning af verdensrummet, som 25 lande indtil videre har tilsluttet sig.
Artemis-principperne opfordrer ligeledes til en fredelig udnyttelse af verdensrummet, og er i overensstemmelse med månetraktatens bestemmelser om, at det ikke er muligt at tilegne sig dele af verdensrummet. NASA-principperne tillader imidlertid, at der bliver oprettet særlige ‘sikkerhedszoner’ omkring projekter, der bliver foretaget i verdensrummet, indtil aktiviteten er afsluttet. Det har nogle kritikere set som et forsøg på at privatisere dele af rummet.
Læs også: Er NASA ved at privatisere månen?
Selvom mange tonegivende lande fra hele verden som Frankrig, Brasilien, Rwanda, Colombia, Israel, Saudi Arabien og Nigeria har tilsluttet sig principperne, har USA’s rivaler – Kina og Rusland – afvist dem.
I den seneste erklæring udtrykker EU-ministrene enighed om, at “rummet et globalt fælleseje, der frit bør kunne udforskes og udnyttes af alle stater.”
Når det gælder rumskrot anbefaler EU-ministrene, at der bliver taget skridt for bedre overvågning og håndtering af rumaffald. Dertil vil ministrene have revurderet de nuværende retningslinjer for udtjente satellitter i rummet. Der er nemlig FN-retningslinjer, om at udtjente satellitter skal tages ud af kredsløb 25 år efter, de er holdt op med at fungere.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
