Annika Bach er MEAL Coordinator i CKU, Center for Kirkeligt Udviklinssamarbejde og Catrine Shroff og Marianne Toftgaard Jacobsen er partnere i Nordic Consulting Group.
Fire ud af fem danskere bekymrer sig om konsekvenserne af de globale klimaforandringer, viser ny undersøgelse foretaget af Epinion. Undersøgelsen viser samtidig, at flere end 60 procent af danskerne, mener, at vi har et særligt ansvar for at hjælpe fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne.
Klimakampen er som bekendt global, men den har en indbygget uretfærdighed, fordi konsekvenserne ofte rammer et andet sted end der, hvor udledningen sker. Samtidig er den ikke alene længere et anliggende for politikere og internationale organisationer. Vi har alle sammen et ansvar. Udover at forsøge at begrænse vores eget forbrug, mærker mange af os en moralsk forpligtelse til at række hånden ud til de steder i verden, hvor klimakrisen har gjort hverdagen mere usikker i forhold til at dække basale behov. Kampen for et bedre klima betyder således også kampen for overlevelse – at have adgang til mad og rent vand.
Vi har som globalt verdenssamfund erkendt, at der er behov for at engagere hele samfundet og involvere alle samfundets medlemmer, hvis vi vil arbejde seriøst med denne dagsorden.
Et review, som vi er ved at lægge sidste hånd på, viser at religiøse aktører kan være centrale i arbejdet for at nå bredt ud i kampen for klimatilpasning i det Globale Syd. Helt enestående kan religiøse aktører nå ud til mennesker og dele af samfundet, som politikerne ikke kan nå gennem deres tilstedeværelse. Her formår de at skabe engagement og kollektiv handling ved at knytte handling til trosbaserede værdier.
For størstedelen af befolkningen i det Globale Syd er religion en vigtig faktor, der spiller ind på deres adfærd. Derfor er det vigtigt at tage højde for religiøse overbevisninger, hvis man vil have folk til at ændre adfærd. For eksempel viser et studie fra Københavns Universitet, der undersøger koblingen mellem religion og landbrugsmetoder, at millioner af småbønder i Etiopien, som er et af verdens fattigste lande – tror på, at Gud bestemmer deres udbytte.
Gud med i marken
Vores review viser, at religiøse aktører kan spille en helt særlig rolle i forhold til at fremme bæredygtige landbrugsteknikker gennem en trosbaseret tilgang til landbrug. Den trosbaserede tilgang til landbrugsarbejdet hedder ‘Farming God’s Way’ og bliver anvendt i 30 lande i det Globale Syd.
I en kontekst, hvor konsekvenserne af klimakrisen rammer befolkningen med uforudsigelige vejrforhold, svigtende høst og øget fattigdom, kan religiøse aktører være vigtige medspillere til at nå ud til dem, der bliver hårdest ramt og bistå dem med at afhjælpe konsekvenserne af klimakrisen. Farming God’s Way implementeres blandt andet af Frelsens Hær i to områder i Malawi.
En ekstern evaluering af projektet har vurderet, at det både har støttet bønderne i at tilegne sig nye metoder, bruge deres ressourcer mere effektivt, har forbedret jordens frugtbarhed og øget bøndernes fødevaresikkerhed idet de har kunnet øge produktionen.
Samtidig kan religiøse aktører spille en særlig rolle i forhold til at beskytte naturressourcer lokalt. Befolkningsvækst og fattigdom øger presset på de naturressourcer, som udgør livsgrundlaget for lokalbefolkningen. Religiøse aktører kan være vigtige aktører i forhold til at fremme bæredygtig brug af ressourcerne ved at knytte religiøse værdier om vigtigheden af at tage vare på naturen med handlinger, der passer på naturen.
I et eksempel fra Kenya har FPFK (Free Pentecostal Fellowship of Kenya) for eksempel haft held med at mægle i en konflikt over begrænsede vandressourcer mellem to lokalsamfund. FPFK involverede religiøse ledere og unge fra de to samfund i træplantnings-projektet ”peace trees”, hvor de i fællesskab plantede træer i grænseområdet. Til gavn for både vandressourcerne, miljøet og lokalbefolkningen.
Religiøse institutioner når ud i bredden
Religiøse aktører spiller også en vigtig rolle i forhold til at rejse opmærksomhed omkring lokale forhold med henblik på at skabe politisk og strukturel forandring. De er lokale vidner til konsekvenserne af klimaforandringerne og kan repræsentere lokalbefolkningen i vigtige beslutningsfora.
For eksempel har Frelsens Hær i Malawi brugt sine tætte relationer til de lokale myndigheder til at fremsætte lokalbefolkningens ønsker og prioriteter når lokale vandplaner og tilhørende budgetter diskuteres og besluttes.
Det har ført til at lokalbefolkningen og særligt kvinderne har en stærkere stemme og bliver hørt i beslutningsprocesser der er afgørende for deres levevilkår.
Måske vigtigst af alt, kirker og andre religiøse institutioner når ud til alle dele af samfundet i store dele af det Globale Syd. Og det er netop bredden i indsatsen, der er behov for. Klimakrisens alvor kan kun løses hvis vi – Nord, Syd, rig, fattig arbejder sammen, og det er her – som bindeled og mødested – at kirkerne har en enestående position. De er på en gang lokale og globale. Der findes kirker i de fattigste og mest øde egne af verden, og de kirker er forbundet med kirker i resten verden gennem både formelle og uformelle kanaler.
Vil vi vinde kampen mod klimakrisen og afværge konsekvenserne for verdens fattigste skal vi have alle med, og især i det globale Syd er kirkerne en god måde at nå dem på.
