Taiwans nuværende og fremtidige skæbne optager i lys af Rusland aggression mod Ukraine en del mennesker. Det er nærliggende at fundere over Kinas hensigter med den driftige ø-stat, der ikke alene strutter af fremgangsrig økonomi, men også har realiseret et demokrati. Den tidligere danske diplomat, cand. scient pol. Jonas Parello-Plesner er mand for en topaktuel, livlig og medrivende bog om Taiwan, som han skildrer på baggrund af et besøg omkring årsskiftet 2022/23.
Det er på en måde en journalistisk bog, skønt forfatteren er rundet af noget andet og i dag er direktør for Alliance of Democracies, den fond med demokratisk formål, som er stiftet af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han har tidligre gjort sig i indtil flere internationale tænketanke i USA og Storbritannien. Læseren bliver taget med rundt og indviet i mange af Parello-Plesners samtaler med indflydelsesrige taiwanere.
Forholdet til Taiwan er, som forfatteren ser det, vigtigere for os og verdensøkonomien nu end under coronapandemien. Et kinesisk militært udfald mod Taiwan vil ganske umiddelbart – økonomisk og teknologisk – kunne mærkes, selv om ø-staten ligger 8.000 kilometer borte. 40 procent af EUs varehandel, og det vil sige også danske skibe, passerer igennem Taiwan-strædet, der løber mellem denne stat og Den Kinesiske Folkerepublik.
Bogen belyser Taiwans bomstærke økonomi gennem statistik og diverse konversationer mellem forfatteren og forretningsfolk plus andre indflydelsesrige taiwanere. Først og fremmest drejer det sig om disse bittesmå chips, der på dansk også benævnes mikroprocessorer. Som forfatteren forklarer, skal vi helt ned til tingester på en nanometer, en milliardedel af en meter. Grundbestanddelen i en computer. Herom står i realiteten en stormagtskamp mellem USA og Kina – hvor Taiwan er placeret midt imellem.
Det er i Taiwan, at 60 procent af verdensmarkedets computerchips produceres. Dette faktum omtales og opfattes som Taiwans beskyttende skjold over for Kina. Denne avancerede teknologi er en overordentlig betydningsfuld brik i hvad forfatteren kalder verdens globaliserede forsyningskæder. Afhængigheden af Taiwans mikroprocessorer illustreres ved, at det under coronaepidemien næsten var umuligt at få leveret en ny bil nogenlunde hurtigt. Der indgår nemlig 1500 chips i en almindelig bil – og dobbelt så mange i en elbil.
Trussel mod verdensøkonomien
Forfatteren viger ikke tilbage for at konstatere, at en militær konflikt her, eventuelt blot en blokade af Taiwan, vil udløse en “hård opbremsning” i verdensøkonomien og være mere indgribende økonomisk end under covidpandemien og krigen i Ukraine. Taiwans forhold til fastlands-Kina belyses på flere måder i bogen. For det første er Taiwans økonomi 23 gange mindre end Kinas – men de to stater er stærkt afhængige af hinanden, Af Taiwans eksport går eksempelvis 42 procent til Kina, svarende til 827 milliarder kroner (til sammenligning eksporterer Danmark for 70 milliarder kroner til Kina).
Fra officiel side har Kina ifølge Parello-Plesner fremmet en økonomisk integration med Taiwan. Det vil sige, at man kan godt handle rigtig meget sammen uden at det bliver vældig politisk, i hvert fald ikke officielt. De grundlæggende forskelle mellem det kinesiske og det taiwanske samfund illustreres tydeligt på det digitale område: Siden 2009 har regimet i Beijing skærmet sig bag en digital mur, som på kinesisk territorium udelukker søgning på internettet; i stedet tilbydes statstyret propaganda.
Blandt de mange enkeltpersoner, som forfatteren fik kontakt med under sit ophold i Taiwan, var også en del tidligere aktivister fra Hongkong, som har søgt eksil i landet – efter Kinas indførelse af en ny sikkerhedslov i 2022, som gjorde det muligt at retsforfølge demokratiaktivister. Hongkong, der indtil da i kraft af en særordning i kølvandet på den lange periode som britisk besiddelse, faldt fra en 80. plads til en 148 plads hvad angår pressefrihed ifølge Reporters without Borders’ vurdering. (Kina selv er ned på nummer 175 af i alt 180 mulige pladser – Taiwan selv er på plads nummer 38).
Forfatterens beundring
“Kampen om Taiwan” er fyldt med konkrete oplysninger, statistik og fremskrivninger for den økonomiske udvikling – alt sammen båret af Parello-Plesners oprigtig beundring for denne stats succesrige placering på verdensscenen, så truet som den nu må være med den mægtige kinesiske nabo, der ikke befinder sig godt ved denne anomali, at Taiwan har skabt sig en position, hinsides diplomatisk anerkendelse fra udlandet, men essentiel i verdenshandelen.
Der er meget alvor her, men det lives op af forfatterens lyst til at tage læseren hele vejen med rundt og refererer mange forskellige meninger om, hvad økonomisk råstyrke kan bruges til, og hvordan der bejles til den lille ø-stat. En torn i øjet på regeringen i Beijing, men en dødsens farlig situation for Kina, hvis det skulle følge Ruslands aggressionslyster. Ingen tvivl om at Parello-Plesner bekender sig til, hvad han kalder Danmarks “alliance- og værdimæssige forankring”, hvormed man må forstå, at der ikke skal gives køb på overholdelsen af menneskerettigheder i handelsrelationer.
Det var måske ikke helt det, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig mente med appellen om en mere pragmatisk holdning over for udlandet, nok især det man tidligere kaldte u-lande. Forfatteren taler om demokratiske markeder, som han opfordrer sin tidligere arbejdsgiver Udenrigsministeriet til “passende at prioritere”. At kampen om Taiwan kommer til at spille en afgørende rolle i vores geopolitik, vores økonomiske velstand, og for hvad han kalder vores “værdimæssige kompas” kan man næppe være uenig med ham om.
Jonas Parello-Plesner: Kampen om Taiwan, 174 sider, Gyldendal.
