Corey Czok var entusiastisk, da han trådte ind på sit lokale valgsted i Melbourne-forstaden Prahran lørdag formiddag.
“Vi er aldrig blevet hørt. Men nu får vi endelig en stemme,” siger han højlydt til en frivillig, der står ude foran valgstedet med en lyserød ‘Yes’-plakat.
Corey Czok er oprindelig australier. Hans mor tilhører Bundjalung-folket – et aboriginsk folk fra det, der i dag er kendt som Brisbane i den sydlige del af staten Queensland.
Ved folkeafstemningen ‘Indigenous Voice to Parliament’ stemmer han ja for at give oprindelige australiere som ham selv den stemme, de aldrig har haft – og han forventer, at flertallet vil gøre det samme.
“Jeg tror, vi kan få et rekordstort ja denne gang.”
Omkring 17 millioner australiere stemte lørdag om, hvorvidt Australiens oprindelige befolkning – aboriginerne og Torres Strait-folket – skal anerkendes i forfatningen ved at oprette et særligt råd bestående af oprindelige australiere.
Et råd til at vejlede landets politikere om, hvordan de bedst kan komme den enorme ulighed mellem oprindelige australiere og andre australiere til livs.
Resultatet skulle dog vise sig at blive et andet, end hvad Corey Czok håbede på.
Foto: Lukas Oliver Rastovic.
På landsplan stemte seks ud af ti australiere nej, mens fire ud af ti stemte ja. I alle Australiens seks stater samt i et af landets to territorier fik nej-siden flertal. Tættest var resultatet i staten Victoria, hvor Melbourne er hovedstad. Her stemte 45 procent ja.
Nej-sigere savner information
Foran en skole i et villakvarter i forstaden Toorak har frivillige slået en stor presenning op med hundredvis af pølser og kilovis af bacon klar til servering. De regner med at få solgt dem alle, for de kan være sikre på, at stort set alle beboere i området kommer forbi. Der er nemlig stemmepligt i Australien og bødestraf til dem, der ikke dukker op.
Ved trappen til skolens hovedindgang står frivillige fra både ja- og nej-siden og uddeler flyers til folk på vej ind på valgstedet.
En gruppe nej-støtter stopper en vælger på vej ind og fortæller hende, at hun skal stemme nej, hvis hun er i tvivl om, hvad ’the Voice’ egentlig handler om.
“Vi ved ikke, hvad regeringen planlægger med det her, og hvad det næste bliver,” lyder det fra en af nej-sigerne.
Op til valgdagen har nej-kampagnen særligt kritiseret regeringen for ikke at give befolkningen tilstrækkeligt med information om, hvad ‘the Voice’ egentlig betyder.
En af dem, der opfordrer folk til at stemme nej, er Alan Cullen. For ham handler det ikke om, at forslaget ikke er konkret nok. Han mener i stedet, at regeringen har skabt unødvendig splittelse i befolkningen ved at udskrive folkeafstemningen.
“De vil skrive race ind i forfatningen med det her forslag, og det splitter vores samfund. Vi er alle lige i forfatningen, og hvis det her forslag skulle blive til virkelighed, ville den oprindelige befolkning være hævet over os andre,” siger han.
Enorm ulighed
Godt nok står det skrevet i Australiens forfatning, at alle landets borgere er lige for loven. Men ser man på statistikkerne, står det klart, at der er stor ulighed mellem oprindelige australiere og andre australiere.
For aboriginske mænd er sandsynligheden for at ende i fængsel 14 gange større end for andre australiere, og den forventede levealder for oprindelige australiere er otte til ti år kortere end for andre australiere.
Det vil Cohava Rubenstein Sturgess gøre noget ved. Derfor stemmer hun ja og bruger valgdagen på at opfordre andre til at gøre det samme.
“Den oprindelige befolkning er kommet med en venlig forespørgsel om, at vi lytter til dem og giver dem mulighed for at skabe bedre vilkår for deres folk. Det er ikke meget at bede om, når vi bor på land, der er blevet stjålet fra dem,” siger hun.
“Det viser, at Australien er et racistisk land”
Australiens oprindelige befolkning har været ofre for flere hundrede års systematisk diskrimination. Indtil 1970’erne blev mange oprindelige australieres børn tvangsfjernet fra deres forældre og sat ind i hvide familier som en del af landets daværende ‘White Australia policy’.
Her blev oprindelige australiere set som mindrebemidlede, og det var daværende regeringers mål at lade dem blive en ’uddøende race’ ved at avle dem ud af samfundet.
Tiltagene har ført til, at en hel generation af oprindelige australiere i dag omtales som ’den stjålne generation’.
Racismen hører dog langt fra kun fortiden til. Det har Corey Czoks familie mærket på egen krop.
“Min bror ville komme grædende hjem fra skole, fordi hans lærer havde bedt ham vaske sin hud, fordi han var for mørk,” fortæller han.
”Et nej til ’the Voice’ er en kæmpe lussing til oprindelige australiere, inklusiv mig selv, og det bekræfter mig i, at jeg bor i et racistisk land,” fortsætter han.
Og det er ikke kun Corey Czok, der mener det. Også Peter Carberry, der stemte ja ved folkeafstemningen, ser et nej som et tilbageskridt.
”Et nej viser, hvor racistisk et samfund, Australien er – det er ikke et godt signal at sende til omverdenen,” siger han.
Et nederlag for premierministeren
”Vi er uenige i dette øjeblik, men det skal hverken definere os eller splitte os,” sagde Australiens premierminister Anthony Albanese i sin tale, efter at resultatet stod klart lørdag aften.
Det var premierministeren, der lancerede folkeafstemningen tidligere i år med en appel til den australske befolkning om at stemme ja.
Det hele begyndte med en appel fra oprindelige australiere for seks år siden og et løfte fra premierministeren om at komme den markante ulighed til livs.
I månedernes løb udviklede folkeafstemningen sig til at blive en regulær valgkamp mellem Anthony Albanese på ja-siden og oppositionsleder Peter Dutton fra det konservative parti Liberals på nej-siden.
Peter Dutton beskyldte i sin tale på valgaftenen premierministeren for selv at være skyld i, at ja-siden tabte.
”Australierne afviste et forslag, som deler os op i racer. I Australien ser vi hinanden som ligeværdige – uanset om du kom hertil for seks måneder siden, for 60 år siden eller har slægtninge, der boede her for 65.000 år siden.”
Premierminister Anthony Albanese håber nu at kunne holde sit løfte om at forbedre vilkårene for oprindelige australiere på anden vis.
Lukas Oliver Rastovic er en dansk freelancejournalist bosat i Melbourne, Australien.
