Modellen med at transportere overskuddet fra de rige lande til de fattige holder ikke. Det har man vidst længe i Verdensfødevareprogrammet, en af FN’s og verdens største nødhjælpsorganisationer, der for mange år siden begyndte at lægge en del af arbejdsmetoderne om.
Men lige nu breder sulten sig i verden, og WFP har selv meget store problemer med at skaffe penge. Så i Yemen og Afghanistan, Syrien og i landene i Sahel, må nødstedte mennesker klare sig med mindre rationer, hvad enten det er mad eller penge, de bliver tilbudt.
Højtryk har talt med WFP’s direktør for fundraising og partnerskaber, Rasmus Egendal, om arbejdet for at nedbringe sulten, om skiftende metoder, og om nogle af de problemer med tyveri og misbrug, som fra tid til anden har sikret organisationen en mindre attraktiv plads på forsiden, end den Nobels Fredspris i 2020 gav.
