Det er en 55 år gammel institution, som 31. december lukker og slukker. Nordisk Institut for Asienstudier – i daglig tale bare NIAS – har længe kæmpet for at finde finansiering til at fortsætte driften, men det har simpelthen ikke været muligt, fortæller Philip Wenzel Kyhl, der er souschef på instituttet.
Instituttet, som har til huse på Københavns Universitet, beskæftiger sig med forskning omkring landene i særligt Øst- og Sydøstasien inden for politik, økonomi, kultur og samfundsforhold.
”Asien spiller en stadig vigtigere rolle i vores liv, men er dårligt forstået. En af grundene er, at feltet Asienstudier på tværs af Norden har en marginal status og er fragmenteret på tværs af forskellige discipliner og forskningsmiljøer.” Sådan skriver instituttet i sin meddelelse om, at det lukker.
En af de roller, som NIAS har, er netop at være et samlingspunkt for forskningen, der foregår på de 29 forskningsinstitutioner, som er medlem af dets netværk, og på den måde afhjælpe noget af fragmenteringen.
Dyre data
Instituttet har gennem årene opbygget en række tilbud, som både henvender sig til dets medlemmer og til den bredere offentlighed med interesse for Asien og asiatiske kulturer.
For forskere og studerende er det især adgangen til databaser og digitale bibliotekssamlinger i Kina, Japan, Sydkorea og andre lande, der er vigtig. Disse adgange er ret dyre for den enkelte forskningsinstitution og bliver ofte ikke prioriteret i budgetterne. Men NIAS har som et konsortium med 29 medlemmer kunnet forhandle nogle fordelagtige priser hjem.
For studerende på kandidat- og ph.d-niveau inden for Asien-studier har instituttet et støtteprogram, SUPRA. Det er et mentorforløb på en måned – en form for ekstra vejledning – der hjælper de studerende med eksempelvis problemformulering, med at finde frem til de rette spørgsmål og med at finde kilder, forklarer Philip Wenzel Kyhl.
Programmet er primært henvendt til de 29 medlemsinstitutioner, men det har været åbent for studerende fra hele verden.
Med forlaget NIAS Press har instituttet udgivet bøger i omkring 30 år. Forfatterne er ofte yngre, og udgivelserne er ofte deres første, så det har både været en god hjælp for nye forskere til at komme ud i den store forskningsverden, men det har også været med til at gøre NIAS kendt i akademiske miljøer i det meste af verden, fortæller Philip Wenzel Kyhl.
I den forløbne uge blev forlagets fremtid afgjort: Det bliver solgt til National University of Singapores forlag, NUS Press.
På samme måde har den engelsksprogede podcast Nordic Asia Podcast, som instituttet begyndte under corona-pandemien i 2020, været med, til at udbrede både noget af den viden, som forskerne i NIAS-netværket sidder inde med og skabe opmærksomhed omkring instituttet. Podcasten udkommer ugentligt og har ifølge Philip Wenzel Kyhl rundet 700.000 downloads – heraf mange i USA.
Arvestykkerne skal sikres
Philip Wenzel Kyhl og hans kolleger er opsatte på at finde arvinger til så meget som muligt af det, som instituttet har opbygget gennem årene. Forlagets fremtid er som nævnt afgjort, men der er endnu ikke fundet en ny ’ejer’ til podcasten.
Hvad angår podcasten, er han fuld af optimisme. Han beskriver folkene bag som ildsjæle, og planen er, at de fortsætter arbejdet, men skruer ned for frekvensen, så den kun udkommer to gange om måneden.
Netværket er også et af de arvestykker, som Philip Wenzel Kyhl og kollegerne på instituttet arbejder på at sikre.
”Om det vil lykkes, er for tidligt at sige. Men jeg er meget fortrøstningsfuld, og der arbejdes fra partnernes side på at etablere et nyt netværk,” siger han.
Nordisk samarbejde
NIAS blev etableret i 1968 under Nordisk Ministerråd, og målsætningen var, at instituttet skulle udføre og udbrede forskning om Asien samt at støtte forskningen på området i de nordiske lande.
Udover de fem nordiske lande – Island, Finland, Sverige, Norge og Danmark – er de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, også med i Nordic NIAS Council, der samler landenes førende universiteter og andre forskningsinstitutioner.
Grundmidlerne kom i mange år fra Nordisk Ministerråd, som er de nordiske landes regeringers samarbejde, men i 2021 blev det overført til det nordiske forskningsråd, NordForsk. På grund af en omlægning af måden, som rådet giver støtte, har det ikke været muligt at sikre en kernefinansiering, der kan sikre midler til instituttets overlevelse.
I modsætning til Nordisk Ministerråd, som betalte NIAS et fast beløb, udlodder NordForsk forskningsmidler, som forskningsinstitutionerne skal konkurrere om – på samme måde som andre forskningsfonde gør det. Det er en praksis, der kræver mange arbejdstimer, som institutionerne ikke kan være sikre på at få noget ud af.
Og uden en kernebevilling til de mest centrale driftopgaver er det ikke muligt at opretholde NIAS’ eksistens, lyder det fra Philip Wenzel Kyhl.
Muligheden for at søge danske forskningsfonde er også til stede, men her er der en særlig udfordring for et institut som NIAS, der udfører og støtter forskning i flere lande.
”Det har vist sig at være svært, da de danske fonde ikke har særlig meget incitament til at finansiere forskning, som foregår i andre lande.”
”Så på den måde, så er det lidt svært. Der har været et ret kraftigt afhængighedsforhold, så det har været svært at finde en passende erstatning.” Han ser dog muligheder i støtte fra NordForsk til at vedligeholde netværket for de nordiske forskere, fordi der tidligere er kommet støtte til akademiske netværk, oplyser han.
