”Det er vigtigt for klimaet, udviklingslandene og Danmarks rolle som grønt foregangsland.” Sådan sagde Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, da han ved FN’s generalforsamling i september sammen med statsminister Mette Frederiksen annoncerede en gennemgribende reform af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og det største kapitalindskud til fonden nogensinde.
500 millioner kroner af den danske udviklingsbistand vil regeringen hvert år fra 2024 og frem til og med 2030 tilføre IFU, i alt 3,5 milliarder kroner. Reformen og de ekstra penge vil sammen med en række andre tiltag mere end fordoble den samlede kapital, IFU forvalter – fra 15,6 milliarder kroner i 2022 til 35 milliarder kroner i 2030. Og regeringen lover, at reformen især vil komme det globale klima, Afrika og skrøbelige lande – herunder Ukraine – til gode. Den sætter også tal på: IFU’s bidrag til klimafinansiering skal frem mod 2030 stige fra 2 milliarder kroner om året i 2022 til 5-7 milliarder kroner i 2030. Mindst halvdelen af IFU’s investeringer skal fremover foretages i Afrika. Det vil betyde investeringer i Afrika på i alt næsten 8 milliarder kroner i perioden. Endeligt forventes kapitalindskuddet og reformen at generere investeringer for næsten 3,5 milliarder kroner i skrøbelige lande, herunder Ukraine, i samme periode.
Både reform og det rekordstore kapitalindskud blev annonceret i Danmark i forbindelse med finanslovsforslaget for 2024 i slutningen af august. Men regeringen udnyttede FN’s generalforsamling i september til også at få internationalt fokus på Danmarks indsats for klimaet og Verdensmålene.
Skepsis i Udviklingspolitisk Råd
På sit møde i oktober behandlede Udviklingspolitisk Råd både kapitaludvidelsen og reformen, og selv om det blev et ja til begge dele, var der ifølge det officielle referat fra mødet, der nu foreligger, masser af kritiske røster samt gode råd og henstillinger fra rådsmedlemmerne, der også bad om årlige konsultationer om IFU i fremtiden, så Rådet kan følge med i, om de gode råd og henstillinger efterleves.
Rådet understregede blandt andet, at IFU’s resultater ikke alene skal bedømmes på størrelsen af de samlede investeringer, men i højere grad på de resultater, investeringerne fører til. Det er ikke nok at se på kvantitet, men også kvalitet, lød det fra rådsmedlemmer, der understregede, at det vil kræve langt flere ansatte med udviklingsfaglig ekspertise hos IFU – også på chefniveau – at levere på de ambitiøse og vanskelige mål for klimafinansiering, Afrika og skrøbelige lande.
Rådsmedlemmerne ville også høre, hvorfor regeringen vælger at putte alle de ekstra midler i Danmarks egen udviklingsinvesteringsfond i stedet for at samarbejde med nogle af de mange andre internationale fonde, der allerede findes. Der blev også spurgt ind til tendens til, at IFU’s i stigende grad foretager store enkeltinvesteringer, og om den tendens skyldes, at IFU ikke har mandskab til at håndtere flere mindre projekter. Nogle rådsmedlemmer henviste desuden til, at tidligere evalueringer har kritiseret IFU for ikke at være god til fattigdomsbekæmpelse. På den baggrund var de skeptiske over for, om IFU er i stand til at nå de ambitiøse mål for investeringer i Afrika og i skrøbelige lande. Og om nogle af de mange penge til klimafinansiering også vil gå til klimatilpasning.
Ni ekstra ansatte – flere på vej i udesystemet
Udenrigsministeriets repræsentanter på rådsmødet svarede blandt andet, at valget om at kanalisere de ekstra penge til IFU, skyldes et klart ønske fra ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik om at styrke IFU med henblik på at få synlige danske aftryk på de internationale bestræbelser på at rejse flere penge til udviklingsfinansiering. Det blev også oplyst, at der er ansat ni ekstra udviklingsspecialister i IFU, og at endnu flere vil blive ansat, primært ude i de lande, hvor IFU investerer.
Rådets ønske om årlige konsultationer med Udenrigsministeriet om IFU blev også budt velkommen, og med det på plads endte Rådet med at anbefale reform og kapitalindskud med den tilføjelse, at Udenrigsministeriet i de kommende år, skal holde særligt øje med en række konkrete forhold: IFU’s udviklingsfaglige ekspertise, og om IFU opstiller målbare indikatorer for at måle udviklingseffekten, herunder på ligestilling og klimatilpasning.
Fakta om IFU
Investeringsfonden for Udviklingslande blev etableret helt tilbage i 1967. Dengang som Industrialiseringsfonden for Udviklingslande. Den har sin egen administration og bestyrelse, men hører under Udenrigsministeriet. IFU forvalter i dag samlede investeringer på 15,6 milliarder kroner.
Siden starten i 1967 og frem til og med 2022 havde IFU i alt modtaget 1,2 milliarder kroner fra staten finansieret af udviklingsbistanden. Det er et nettobeløb sådan at forstå, at de penge, staten har trukket ud af IFU i form af udbytter, er fratrukket statens kapitalindskud. Tilskuddet er i øvrigt langt mindre end de statslige kapitalindskud, IFU’s nordiske søsterfonde har modtaget. Men det ændrer sig altså nu med reformen og de nye kapitalindskud.
Formålet med IFU er at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling og realisering af verdensmålene i udviklingslandene. Investeringerne foretages på kommercielle vilkår i form af aktiekapital, lån og garantier til private virksomheder i udviklingslande og vækstmarkeder især i Afrika men også i Asien, Latinamerika og dele af Europa. IFU har generelt fokus på at understøtte den grønne omstilling og på at bidrage til udviklingen af retfærdige og inkluderende samfund.
