Et afgørende valg venter Taiwan i 2024

Frederik Kelter

15. december 2023

Læsetid: 4 min

Det høje spændingsniveau mellem Kina og Taiwan i Taiwanstrædet fortsatte ind i 2023.

Det skyldtes til dels, at det i de første måneder af året var forlydender om, at den amerikanske toppolitiker og daværende formand for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, havde planer om at besøge Taiwan til foråret.

I august 2022 besøgte den daværende forkvinde for Repræsentanters Hus Nancy Pelosi Taiwan.

Det regerende kommunistparti i Kina anser øen Taiwan som en del af Kina og har ikke afvist at bruge militære midler for at forene øen politisk med fastlands-Kina. Derudover betegner Beijing den nuværende politiske ledelse i Taiwan som en gruppe separatister.

At en amerikansk toppolitiker mødtes med ”separatister” bragte derfor sindene i kog i Kina i 2022, og Beijing reagerede på Pelosis visit med nogle af de mest omfattende kinesiske militærøvelser omkring Taiwan og i Taiwanstrædet nogensinde.

Sandsynligvis i et forsøg på at undgå at noget lignende skulle gentage sig i 2023, endte McCarthy dog med ikke at gæste Taiwan. I stedet mødte han den taiwanske præsident, Tsai Ing-wen, under hendes kortvarige ophold i San Francisco i april.

Det kinesiske militær reagerede endnu engang med militærøvelser dog ikke i samme størrelsesorden som i august 2022.

Cirka samtidig besøgte Præsident Tsais forgænger på præsidentposten, Ma Ying-Jeou Kina – noget som ingen forhenværende eller siddende taiwanske præsident har gjort siden den kinesiske borgerkrig i 1940’erne.

To politiske fronter

De to vidt forskellige besøg i foråret 2023 var med til at markere fronterne mellem de to traditionelle fløje i taiwansk politik.

Ma Ying-Jeou er fra Det Kinesiske Nationalistparti (KMT), der frem til 1990’erne regerede Taiwan med et jerngreb, og som før det også havde regeret fastlands-Kina i mere end to årtier, indtil styret blev besejret i borgerkrigen af kommunisterne. I dag går KMT ind for en forsonende linje over for Kina og står fast på, at Taiwans kultur og arv er kinesisk.

Præsident Tsai er derimod fra Det Demokratisk Progressive Parti (DPP), der vandt frem som modpol til KMT efter Taiwans demokratisering. DPP har tidligere flirtet med ideen om officielt at erklære Taiwan selvstændigt og dermed fælde enhver forestilling om, at Kina og Taiwan en dag skal indgå i samme stat.

I takt med at parlament- og præsidentvalget, der afholdes 13. januar næste år, rykker tættere på har begge partier trukket deres indbyrdes forskelle skarpere op.

KMT har kaldt 13. januar et ”valg mellem krig og fred”, mens DPP har kaldt det et ”valg mellem autokrati og demokrati”.

Valget har bremset yderligere eskaleringer

Udsigten til et snarligt taiwansk valg har umiddelbart bidraget til at fastfryse spændingerne mellem Kina og Taiwan gennem meget af 2023.

Det kinesiske militær fortsatte med at krydse tidligere uformelle grænser mellem Kina og Taiwan i dets øvelser og indfald. Derudover mistede Taiwan yderligere én diplomatisk allieret, Honduras, i 2023 til Kina, hvilket betyder, at kun 13 lande i dag har officielle diplomatiske forbindelser med Taiwan mens resten af verdenssamfundet i stedet har officielle diplomatisk bånd med Kina.

Disse udviklinger er dog ikke en eskalering men mere et udtryk for en fortsættelse af Kinas politik fra 2022. Samtidig forblev de to parter uenige i, hvilke forudsætninger, der skal være til stede for at en dialog kan genoptages. Dette har ligeledes stået på i årevis og har betydet, at der ikke har været en reel dialog mellem den kinesiske regering i Beijing og den taiwanske i Taipei, siden Præsident Tsai kom til magten i 2016.

I stedet har de kinesiske myndigheder udskudt en række beslutninger og afgørelser i forhold til Taiwan til efter valget. Dette gælder for eksempel sager om kinesisk turisme. Samtidig er en kinesisk undersøgelse vedrørende handelsforholdet med Taiwan blevet forlænget til dagen før valget.

Det har fået taiwanske politikere til at beskylde Beijing for at forsøge at påvirke det taiwanske valg.

Beijing har da også taget en aktiv stilling i den taiwanske valgkamp. Dette er blandt andet kommet til udtryk på det retoriske plan, hvor kinesiske talspersoner har gentaget KMT’s slogan om et ”valg mellem krig og fred”, og derudover har opfordret de taiwanske vælgere til at ”træffe den rigtige beslutning”.

I takt med at det taiwanske valg er rykket tættere på, er forlydender om kinesisk valgindblanding og informationskampagner rettet mod Taiwan samtidig taget til i styrke. Tech-selskaber, ngo’er og politikere er blandt dem, der har rapporteret om og advaret mod kinesiske aktivister i forbindelse med valget.

Derudover fandt der ifølge taiwanske efterretninger et møde sted i begyndelsen af december mellem en kinesisk toppolitiker og en række forskellige kinesiske ministerier og agenturer, hvor temaet var sikringen af en koordineret og effektiv kinesisk indsats i forbindelse med det taiwanske valg.

Større spændinger eller venskabelige takter

Trods beretninger om kinesisk indblanding har DPP’s præsidentkandidat, Lai Ching-te, ført i de fleste meningsmålinger indtil videre. Vinder han, vil det være første gang i Taiwans demokratiske historie at ét parti kan besætte præsidentposten for tredje valgperiode i træk. Han er kendt for at være mere kina-kritisk og selvstændighedsorienteret end den nuværende præsident, Tsai Ing-wen, hvilket kan betyde, at spændingsniveauet når nye højder med ham i førersædet.

Lykkedes det i stedet KMT at genvinde præsidentposten efter otte år i opposition, er det mest sandsynlige, at konflikten vil kølne af i hvert fald til en start. Under sidste KMT præsident Ma Ying-Jeous tid ved magten fra 2008 til 2016 rykkede Beijing og Taipei tættere på hinanden, og de to parter vil højst sandsynligt forsøge at genfinde de venskabelige takter fra dengang.

Ved dette valg er der yderligere en tredje kandidat i spil. Der er tale om den tidligere læge og forhenværende borgmester i hovedstaden Taipei, Ko Wen-je. Han har advokeret for en tredje vej og har især haft held med at tiltrække opbakning fra unge vælgere, der er trætte af den årelange fløjkrig mellem DPP og KMT. Ko spås dog ikke ret store chancer ved valget.

Trods de store retoriske uenigheder kandidaterne imellem, så har de alle sammen erklæret sig modstandere af en snarlig forening med Kina. Det er derfor meget muligt, at selvom en kina-venlig præsidentkandidat vinder valget, så vil det blot være et spørgsmål om tid, før striden i Taiwanstrædet igen blusser op.

Frederik Kelter er freelancejournalist og tidligere medarbejder hos Globalnyt. Han har i flere år rejst og i længere periode opholdt sig i Taiwan.