Tid: 07/05/2024 19:00 til 07/05/2024 21:00
Sted: Globalt Fokus, Ryssenstensgade 3, 1564 KBH V
Arrangør: Center for Konfliktløsning, LIVIA fonden, Nordiske Mediatorer og RIKO (Rådet for International Konfliktløsning).
Diplomaten og Fredsforskeren
Friis Arne Petersen er en af de mest drevne udenrigspolitiske embedsmænd i den nyeste danmarkshistorie, og er bogaktuel med bogen “Den forandrede verden”.
Han vil stille skarpt på de diplomatiske muligheder han ser i de aktuelle situationer både i fht. Ukraine og Rusland, samt i Israel og Gaza.
Isabel Bramsen er leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet og en fremtrædende stemme ift. konfliktløsningens muligheder i internationale konflikter og krige.
De kommer hvert med et kortere indlæg, hvorefter der vil inviteres til fælles dialog.