“Skud ud til alle ildsjæle,” står der med en emoji, der viser et stjerneskud.
Vi befinder os på det sociale medie Reddit, der ellers har fået ry for at være underlødig sladderkanal om kendte mennesker. Men for Signe, der som mange andre brugere skriver under pseudonym, er det et sted, hvor man kan tale åbent om de mange arbejdsmiljøproblemer, som ngo-branchen kæmper med, og et sted, hvor man kan søge råd uden at blive stemplet.
Signe er heller ikke hendes rigtige navn. Hun ønsker at være anonym af hensyn til sin karriere. Globalnyt kender både hendes rigtige navn og tidligere arbejdspladser.
For det var netop arbejdspresset og en giftig arbejdskultur i en lille ngo, der for halvandet år siden resulterede i en stresssygemelding. En stresssygemelding, som Signe først nu er fuldt tilbage fra, og det er derfor Reddit kommer ind i billedet.
“Efter mit eget forløb og efter kendskab til alt for mange i mit netværk med lignende historier, er jeg blevet i tvivl om, om det kan lade sige gøre, at udleve sin klichédrøm om at gøre en forskel og samtidig have det godt imens i et tilsvarende job!”
‘Signe’ på Reddit
“Efter mit eget forløb og efter kendskab til alt for mange i mit netværk med lignende historier, er jeg blevet i tvivl om, om det kan lade sige gøre, at udleve sin klichédrøm om at gøre en forskel og samtidig have det godt imens i et tilsvarende job!” skriver hun i sit opslag på Reddit og beder samtidig om gode råd til, hvilken arbejdsplads, der måske vil kunne opfylde begge krav.
Tavshedskultur
Efter flere ugers tavshed lykkes det Globalnyt at få kontakt til Signe, som indvilger i at uddybe sine oplevelser anonymt.
Hun synes, det er ærgerligt, at reelle samtaler om arbejdsmiljøet i de danske ngo’er er henvist til anonyme foraer og private samtaler.
“Det sekretariat, jeg var en del af, blev meget konfliktfyldt at være i. Men ikke sådan på overfladen, for det værste var, at det blev negligeret, hvis man påpegede det over for ledelsen. Det var ikke accepteret at snakke om. Det hele kom snigende, og blev gradvist værre,” fortæller hun.
“Og for mit vedkommende blev det kombineret med, at jeg har haft tendens til at strække mig længere, end hvad man måske ellers ville have gjort. Fordi det egentlig langt hen ad vejen er et drømmejob, jeg har måttet sige farvel til.”
Selvfølgelig er der gode arbejdspladser derude i ngo-verdenen, som formand for Dansk Magisterforenings netværk for civilsamfundet også påpegede i et indlæg sidste uge. Ikke desto mindre har vi på Globalnyt fået mange henvendelser fra frustrerede læsere og ngo-ansatte, efter vi kickstartede vores serie om arbejdsmiljøet i ngo-verdenen, Ondt i det gode hjerte.
Men branchen er lille, som mange også påpeger. Og hvis man offentligt sætter fokus på arbejdsmiljøet i en branche, som arbejder for at forbedre forholdene i mindre privilegerede dele af verden, kan man hurtigt blive stemplet som besværlig eller i værste fald forkælet.
For hvordan lyder det lige, hvis man klager over sin nattesøvn, når ens arbejdsplads har travlt med civile, der dør i Gaza, sultkatastrofer på Afrikas Horn eller kvinderettigheder, demokratibevægelser og fattigdomsbekæmpelse verden over?
Blikket fjernes fra det fælles bedste
Ondt i det gode hjerte
Artiklen er en del af serien Ondt i det gode hjerte om en ngo-branche fyldt med passionerede medarbejdere, der ofte lider under dårlige arbejdsforhold. I den kommende tid sætter vi fokus på de værste problemer, men også på steder og personer, der kan inspirere til at gøre det bedre.
Ved du noget, vi bør vide? Så kontakt os endelig på [email protected]
Eller skriv, ring, WhatsApp, sms eller Signal til Morten Scriver Andersen eller Søren Steensig.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Husk at bruge en krypteret mailtjeneste (som Protonmail), hvis du vil skrive til os krypteret.
For Signe peger pilen ikke alene på ledelsen i organisationen. Den peger også på kollegaerne.
“På min tidligere arbejdsplads, var der så meget på spil for den enkelte, af mange forskellige årsager. Der havde blandt andet været fyringsrunder, som ikke blev fulgt op med de tilbageværende. Nogle medarbejdere var meget bange for at miste deres arbejde, så alle endte med at arbejde hver sin vej med hver sin agenda uden blik for det fælles bedste. Og hvis folk i forvejen er slidte, kan det være endnu sværere at se perspektiver fra andre steder end sit eget,” forklarer Signe.
“Så mange af mine kollegaer opfandt arbejde, som der måske kunne fundes penge til, for at fastholde deres job. Og så var det måske ikke noget arbejde, der var nødvendigt, eller bidrog til et fælles bedste.
Og her når vi til et af de mest opslidende forhold for Signe og hendes selverklærede “klichédrøm”. Følelse af at en for stor del af det arbejde, hun og organisationen udfører, ikke tog afsæt i medlemmernes interesser, men nærmere skulle se godt ud på en fondsansøgning. For uden fondspenge, intet arbejde.
“Jeg oplevede rigtig meget på min arbejdsplads, og også med andre organisationer, jeg har kendskab til, at nogle – i gåseøjne – rigtig kloge hoveder, og få gode ideer til projekter, uden at det har bund i noget ude i virkeligheden.”
Anonym ærlighed
Tilbage til Signes oprindelige Reddit-opslag, og de reaktioner, hun har fået på dette og andre opslag. Advarsler var der flest af. Om navngivne store organisationer i Danmark, som vi ikke vil videregive her, fordi vi ikke kan kvalificere dem som meget andet end rygter. Men for Signe har dialogen på Reddit været gavnlig.
“Jeg er blevet lidt fan. Jeg synes faktisk, det er ret fedt.”
Har du fået meget god respons, udover at jeg har ringet dig op?
“Jeg har fået en del bekræftelse. Det har været meget lækkert, fordi der sidder sikkert mange som mig selv, der tænker det samme. Det føles mere ærligt, den kommunikation, der er, når det kan være anonymt. Og så synes jeg faktisk langt hen ad vejen, at det også er ret sagligt. Uden jeg altså har udøvet kildekritik på det.”
