Der er milliarder at tjene på at køre store bulldozere hen over havbunden og høste mangan-knolde i Clarion Clipperton-zonen i Stillehavet. Eller som Norge har planer om, at hakke værdifulde klumper ud af en undersøisk bjergkæde mod nord. Indtil videre er planerne om minedrift på det dybe hav kun planer, som man har iværksat nogle mindre forsøg for at teste. Og fra forskere, nogle lande og rigtig mange organisationer lyder et eneste råd til de entreprenante virksomheder og lande: Lad være.
“Vi ved mere om rummet end det dybe hav. Og det er lettere at komme til månen end langt ned i vandet,” siger kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”, Lars Skou Olsen.
Lars Skou Olsen siger til Globalnyts podcast, Højtryk, at hverken forskere eller industrien har en anelse om, hvad der vil ske. Under forundersøgelserne i Clarion Clipperton-zonen har man allerede fundet 5000 dyrearter, man ikke anede eksisterede.
Og hvordan minedriften kommer til at påvirke havet, ved man heller ikke. Hvad sker der, når der bliver rodet op i havbunden og dens enorme lagre af CO2? Hvad sker der, når man spreder aflejringer ud i de øvre lag, når man renser de eftertragtede metaller? Er nogle af aflejringerne giftige for livet i havet? Hvad mister vi af for eksempel enzymer, der kunne være til uvurderlig nytte for menneskeheden, men som vi ikke kender.
Det sker i den grønne omstillings navn. Men ifølge Lars Skou Olsen bliver en stor del af netop mangan brugt som tilsætning til benzin og til fremstilling af stål.
