Det var med en god portion skepsis, at Udviklingspolitisk Råd i september sidste år nikkede ja til en omfattende reform af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der samtidig sikrede IFU ekstra milliarder til klimainvesteringer. Rådet havde både kritiske bemærkninger, henstillinger og gode råd og bad også om at blive holdt grundigt opdateret om, hvordan reformen bliver ført ud i livet.
Sådan en opdatering fik rådet på sit møde i slutningen af maj af IFU’s ledelse, der er i fuld gang med at forberede reformen, og forsøger at gøre det på en måde, der imødekommer Rådets skepsis. Den er dog – som det fremgår af det officielle referat fra mødet, der nu foreligger – ikke helt overvundet.
3,5 milliarder ekstra til IFU frem til 2030
Reformen af IFU, som Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, annoncerede ved FN’s generalforsamling i september sidste år, vil tilføre IFU 500 millioner kroner af den danske udviklingsbistand hvert år fra 2024 og frem til og med 2030, i alt 3,5 milliarder kroner. Og de skal være med til ”at gøre Danmark til en spydspids i den globale, grønne omstilling”.
De ekstra penge, en omfattende reform af IFU og andre tiltag vil tilsammen mere end fordoble den samlede kapital, IFU forvalter – fra 15,6 milliarder kroner i 2022 til 35 milliarder kroner i 2030. Og det skal ikke bare komme det globale klima, men især Afrika og skrøbelige lande – herunder Ukraine – til gode, lovede regeringen.
Alligevel havde medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd som nævnt en række forbehold, da de i september 2023 første gang blev præsenteret for reformen og kapitaludvidelsen. Forbeholdene gik helt overordnet på, om de ekstra milliarder til IFU, der jo tages af den danske udviklingsbistand, i tilstrækkelig grad skaber udvikling og forandring for verdens fattige.
Endelig eksamen til september
IFU og Udenrigsministeriet er i fuld gang med at udarbejde et oplæg til reformen, og her bliver der lyttet til Rådets kritik, garanterede Søren Peter Andreasen, vicedirektør for IFU, på rådsmødet.
Han understregede blandt andet, at IFU’s mandat fortsat vil være helt på linje med Danmarks udviklings- og klimapolitik, at IFU arbejder på at sikre og dokumentere konkrete udviklingseffekter af sin indsats, og på at udvide sine aktiviteter i Afrika og i skrøbelige lande. Det overordnede mål med reformen er at gøre IFU ”better, bolder and bigger”. Det kom også frem, at IFU har ansat flere udviklingsfaglige eksperter, og at flere er på vej.
Det afholdt imidlertid ikke rådsmedlemmerne fra at gentage flere af de forbehold, de tidligere har luftet, og de udtrykte for eksempel bekymring for, at IFU’s stigende engagement i Ukraine kan blive på bekostning af Afrika.
Rådsformand Anne Mette Kjær rundede punktet af med en bemærkning om, at Rådet ser frem til at diskutere det endelige programdokument til september, hvor Rådet skal tage endelig stilling til IFU-reformen og -kapitaludvidelsen, og til den næste årlige IFU-afrapportering, som Rådet har bedt om. Et klart signal om, at Rådet fortsat holder et kritisk øje på IFU.
Kritisk evaluering af DSIF fører til ændringer
IFU arbejder samtidig på en reform af og ny kapital til Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF) efter en kritisk evaluering i 2023. DSIF er et særligt instrument, der skal bidrage til at skabe bæredygtig vækst, udvikling og jobs i udviklingslande ved at yde favorable lån til infrastrukturprojekter, der ikke kan finansieres på markedsvilkår.
Men samtidig skal DSIF også hjælpe danske firmaer ind på nye markeder, og derfor er lånene i langt de fleste projekter bundet til indkøb af udstyr, teknologi og knowhow fra Danmark. Det blev skarpt kritiseret i evalueringen, og det fik regeringen til at sætte gang i en større reform af DSIF, der forvaltes af IFU.
Også den reform skal Udviklingspolitisk Råd tage stilling til på sit møde i september, men på mødet i maj blev sløret løftet for noget af indholdet: DSIF skal fremover integreres helt i IFU som et særligt instrument, og det skal ikke længere være private firmaer, der finder frem til de projekter, DSIF skal investere i, som det hidtil – i et vist omfang – har været tilfældet. Erfaringerne med dét har ikke været gode, og derfor skal alle kommende DSIF-projekter identificeres af IFU i tæt samarbejde med de danske ambassader.
