Tid: 21/08/2024 17:00 til 21/08/2024 19:00
Sted: Institut for Menneskerettigheder, mødelokalet Nordskov, 3. sal, Wilders Plads 8K, 1403 København K
Arrangør: Caritas Danmark og Justitia et Pax DK
Fyraftensarrangement: fred og menneskerettigheder i Armenien
Det gik verden rundt, da over 100.000 armeniere i slutningen af september sidste år blev tvunget på flugt fra Nagorno-Karabakh, efter aserbajdsjanske styrker gik ind i enklaven.
Træder man et skridt tilbage, var tvangsfordrivelsen af så mange mennesker desværre blot endnu et trist kapitel i en mangeårig strid mellem Armenien og Aserbajdsjan.
Den dimension forsøger vi at udfolde, når vi i samarbejde med Justitia et Pax DK onsdag den 21. august fra kl. 17 til 19 byder inden for til en temaaften om Armenien hos Institut for Menneskerettigheder.
Her vil danske og internationale stemmer med afgørende kendskab til konflikten blandt andet komme ind på dens historiske baggrund og den rolle, som civilsamfundet spiller for fredsudviklingen.
Med i panelet sidder:
– Vicken Cheterian, forsker og underviser fra Universitetet i Geneve
– Lusine Stepanyan, programdirektør i Caritas Armenien
– Paul Dalton, chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder
– Per Damgaard Pedersen, sognepræst ved Kingos Kirke, i en årrække bosat i Armenien
Moderator er Michael Johan Brixtofte Petersen, ph.d.-studerende på RUC.
Arrangementet bliver afholdt på engelsk og finder sted på Institut for Menneskerettigheder, mødelokalet Nordskov, 3. sal, Wilders Plads 8K, 1403 København K. Der vil være adgang til mødelokalet fra indgangen tættest på Christianshavn Kanal.