Amie N´Dong er medstifter og direktør for firmaerne Social Vanilla og Truely, der begge importerer socialt og miljømæssigt bæredygtige råvarer, primært fra afrikanske lande.
Ved at fokusere på gennemsigtige og etiske værdikæder håber den 40-årige iværksætter, at småbønderne i lande som Uganda, Kenya, Burkina Faso og Tanzania kan skabe et økonomisk fundament til en bedre fremtid.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
“Lige nu er der store problemer med at få varer ud af nogle af de lande, vi arbejder sammen med, som Uganda, Tanzania og Kenya. Nogle steder er det på grund af de store demonstrationer, som ryster landene. Andre steder er det på grund af oversvømmelser. Så der er lidt forsinkelser og bøvl med transport og logistik. I vores firma har vi forståelse for de udfordringer, men det gør mig bekymret for, om de store firmaer simpelthen vælger de her lande fra som leverandører.”
Læs også: Kenya, Uganda og nu Nigeria: Unge afrikanere har fået nok af deres regeringer
“Vi arbejder også på et projekt i Uganda, hvor vi forsøger at digitalisere to kooperativer af småbønder, så de kan dokumentere hvordan deres produkter er dyrket og af hvem. Med de nye krav om bæredygtighedsrapportering fra EU skal kooperativerne vise, hvor deres produkter stammer fra, og om der er betalt en fair pris til bønderne, hvis de skal kunne levere til EU. Det er et stort projekt, der er finansieret af Danida, og vi samarbejder med Verdens Skove og en lokal ngo ved navn Joint Effort to Save the Environment.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?
“Jeg har arbejdet med at sælge produkter med en ansvarlig og gennemsigtig værdikæde de sidste fire år. Og i løbet af den tid har jeg set et skifte i, at flere firmaer er begyndt at gå oprigtigt op i, at deres produkter rent faktisk er mere socialt og miljømæssigt bæredygtige. Det er ikke længere bare noget, der ser pænt ud i deres storytelling.”
“En af vores kunder er Coffee Collective, som virkelig går op i, at råvarerne i deres bageri er etisk handlet og bæredygtigt produceret. Men det gælder også større firmaer som Bella Group og Comwell, hvor de tager flere og flere skridt for at indkøbe råvarer ansvarligt, især de varer der er produceret i det globale syd. Det giver mig håb at se, at flere firmaer rent faktisk vil gøre en positiv forskel med deres forretninger.”
Flere firmaer er begyndt at gå oprigtigt op i, at deres produkter rent faktisk er mere socialt og miljømæssigt bæredygtige
Hvad irriterer dig mest ved din branche?
“Det åbenlyse er selvfølgelig, at der stadig er alt for mange firmaer, og særligt store firmaer, som er for dovne i deres valg af råvarer. Det kan godt være, de siger, de importerer etisk og bæredygtigt, men hvis man lige graver lidt dybere ned i deres værdikæde, så er det slet ikke så bæredygtigt alligevel. Det ærgrer mig, da netop de virksomheder kan gøre en kæmpe forskel med deres store indkøb.”
“Finansiering og investeringer kan være svære at få, da investorer ikke kigger ikke så meget på projekter med bæredygtig handel, fordi det ikke er så sexet som endnu en digital unicorn. Det er ærgerligt, fordi vores handelssystemer er ødelagte, og hvis vi begynder at handle mere ansvarligt og mere direkte med producenter i økonomisk udsatte lande kunne man gøre en kæmpe forskel, og samtidig ville det være en god forretning for både indkøbere i Danmark og bønderne.”
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?
“Nu er jeg selvfølgelig lidt en nørd, men det undrer mig, at vi ikke taler mere generelt om, hvordan vi handler med de lande, som vi for eksempel giver udviklingsstøtte til. Lige nu er handlen med råvarer fra lande i det globale syd viklet ind i et kompliceret setup med mange mellemmænd og store handelshuse, der samler det hele. Det undrer mig, at man ikke tænker handlen med vigtige råvarer, som nødder, krydderier, vanilje, kaffe og kakao ind i en mere organiseret form for udviklingssamarbejde.”
“Mange ngo’er laver projekter i det globale syd, hvor de hjælper småbønderne med at dyrke økologisk, forbedre deres høst og så videre. Men de stopper typisk, når det kommer til handelsdelen. Det er en skam, for det er noget af det allermest komplicerede. Og noget som bønderne ofte har virkelig meget brug for hjælp til. Hvordan finder man en importør, der vil betale en fair pris for sit produkt? Hvordan markedsfører man det?”
“Et problem er også, at forarbejdningen tit ligger et andet sted end bønderne, og det sætter dem i en dårlig forhandlingsposition, når de har en masse råvarer, der rådner, hvis de ikke får dem solgt hurtigt. Med vanilje kan bønderne fordoble deres fortjeneste, hvis de også selv forarbejder det. Det burde spille en større rolle i udviklingsarbejdet at sikre, at småbønder selv kan forarbejde deres produkt og handle det.”
“En model kunne være, at ngo’er laver handelshuse, hvor de sælger bøndernes produkter, indtil de selv er stærke nok til at køre deres egne handelsforretninger. Danida kunne også se på at give fordele til de private virksomheder, som tør gå forrest med at handle direkte med småbønderne.”
Hvad er dit bedste læse-lytte-kigge-tip?
“Jeg er ikke den store forbruger af den slags, jeg hører mest bare Zetland om morgenen på vej til arbejdet, det er det. Men der er et godt afsnit af DR-podcasten Guld og Grønne Skove, der handler om dilemmaerne med de her bæredygtighedsrapporteringer. Det er ret spændende for en nørd som mig.”
Har du et bud på, hvem vi skal tale med næste udgave af Min Verden, så skriv på [email protected]
