Sascha Faxe har været medlem af Folketinget siden 2022 for Alternativet. Hun er blandt andet med i Udviklingsudvalget og Europarådet samt ordfører på mange områder, herunder udenrigs- og udviklingsområdet.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
“Der er et par ting. Der skal komme en ny udviklingspolitisk strategi til næste år, og samtidig har vi i år fået regeringens egen Afrika-strategi. Derfor fylder arbejdet med koblingen og prioriteringen af de to en del. Det er det mere langsigtede, daglige rugbrødsarbejde som skal laves.”
“Derudover fylder Palæstina meget i det daglige. Det er i forhold til løbende at stille spørgsmål, holde mig opdateret på situationen og mødes med folk. Det kan være forskellige organisationer, der arbejder i området, eller berørte, som gerne vil mødes. Det kan enten være individuelt eller på udvalgsbasis i Folketinget.”
“Herudover er jeg opmærksom på, om der er en udvikling i gang i det politiske billede i forhold til Vestsahara. Vi kan se eksempelvis ser, at Finland har ændret position. Jeg følger med i, om det generelt skrider, og om det skred kommer til at ske i Danmark. Om man også går i retning mod at bakke Marokko op i, at Vestsahara er en del af Marokko.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?
“Altid de unge. Det er dem, jeg er her for. Jeg sidder i Folketinget for den verden, der skal komme, og det er jo de unges verden.”
“Jeg oplever, at unge i hele verden agerer som forandringsagenter, så snart de har råderum til det. De er ikke bange for deres egen skygge. De har håb, de er indignerede. De ser og gør generelt op med kasser, som man måske accepterer over tid. De ser ikke barrierer, og de er ikke belastet af mange års erfaring. Jeg mener virkelig, at erfaring også kan være en belastning, fordi man lader være med at gøre noget, når man har prøvet det før, uden at det virker. Men de unge søger dialog og er idealistiske. “
“Et eksempel kan være unge, som i Uganda arbejder mod EACOP-olierørledningen som blandt andet TotalEnergies er med til at finansiere, som pløjer tværs gennem Uganda og Victoria Søen til andre lande. Selvom man er ildestedt som aktivist i Uganda, står de unge på mål for noget natur, som hele verden burde stå på mål for.”
“Det kan også være unge, som i Ukraine insisterer på et ungeliv i krigens skygge, og prøver at finde forskellige måder at skabe rammer for det, selvom man ikke altid kan mødes fysisk.”
Hvad irriterer dig mest ved din branche?
“Det er manglen på opgør med kolonitiden, og manglen på forståelsen af nødvendigheden af et sådant opgør. I Europa har vi i særdeleshed den arv, og vi har et medansvar i at tage det opgør, uagtet om vi i dag har haft konkret overherredømme i et land eller ej.”
“Det manglende opgør afføder rigtig mange andre ting. Der er masser af biprodukter i kulturen, som for eksempel handler om, hvordan taler vi om mennesker fra andre lande. Eksempelvis diskrimination, ulighed og handelsbarrierer.”
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?
“Det er de globale strukturer, som også er affødt af kolonitiden. Vi taler for eksempel for lidt om, hvordan lånestrukturer er forskellige fra nogle lande til andre.”
“Hele FN-systemet er bygget op med afsæt i, hvordan magtfordelingen så ud efter anden verdenskrig. De permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd er også resultatet af den situation, vi stod i dengang. Derfor har rådet for eksempel ikke permanente medlemmer fra Afrika og Sydamerika.”
“Vi taler for lidt om, at vi har nogle strukturelle måder at fastholde det her system på, som gør at det svært at bryde”.
“Selvom man i Europa ikke har taget det nødvendige opgør, så forsøger man at være mere eller mindre filantropisk. Men man kommer med en masse krav der skal leves op til, som åbner en flanke til andre som for eksempel Kina, der gør tingene anderledes, hvilket er med til at skabe en ny gældsspiral. I dag bliver Afrika forgældet til Kina, i stedet for Europa.”
“Det handler blandt andet om, at vi ikke revurderer landes position. Kina har i dag nogle særregler, fordi det i nogle sammenhænge er kategoriseret som lavere udviklet, end det er. Det påvirker hele verden, inklusive Danmark, fordi noget som (den kinesiske handelsside red.) Temu kan eksistere. På grund af internationale postaftaler er det muligt for Kina at sende ting, som kan gå i stykker med det samme, uhyrligt billigt til Europa. Eller til Afrika, som også drukner i ting.”
“Derfor er vi påvirkede af gældstrukturer, handelsstrukturer, og poststrukturer, som folk ikke tænker over eller lægger mærke til. Når vi ikke går i kødet på dem, så kommer vi ikke i øjenhøjde med hinanden. Så vil vi reproducere det, vi kender.”
Hvad er dit bedste læse-lytte-kigge-tip?
“Det er bevidst at gå efter noget, som ikke er vestligt produceret. Når du først får knækket nødden inde på nogle af dine streamingtjenester, så har de alt muligt indhold fra andre lande, som vi ellers ikke kommer i nærheden af, fordi de bliver ved med at vise dig det indhold, du kender.”
“Så en invitation til at fucke med streamingtjenesternes algoritme og fremsøge ting fra ikke-vestlige lande, noget som er anderledes end det, man plejer. Ellers bliver man ikke klogere på verden.”
“Hvis man synes, det er farligt, kan man starte med en finsk serie, som også er meget anderledes end dansk. Eller se en australsk politisk thriller, fordi de lever i et andet trusselsbillede, end vi gør her. Så er omdrejningspunktet lige pludselig Sydøstasien og nogle helt andre typer lande, hvor man ikke er så bekymret for befolkningsvæksten i Afrika, som man for eksempel er i Europa.”
