Elisabeth B. Nielsen er gymnasieelev og bestyrelsesmedlem i Operation Dagsværk
Vi har ikke bedt om at blive bundet på hænder og fødder i aktivismen, men det er hvad både politikere og ledelserne på ungdomsuddannelserne udsætter os for.
Vores initiativer bliver bagatelliseret, debatfora bliver lukket ned, og vi bliver langt fra mødt i øjenhøjde. Det bliver ofte begrundet med, at ungdommen er doven og kun interesserer sig for egne foretagender.
Men er det virkelig sandt?
Hvordan ville det se ud, hvis der rent faktisk blev gjort plads til de unges initiativer?
Jeg er selv gymnasieelev i 3.g og sidder i Operation Dagsværks bestyrelse. Operation Dagsværk, OD, er Danmarks globale elevbevægelse, der hvert år arbejder for at støtte et projekt for unge i udlandet med danske såvel som udenlandske samarbejdspartnere.
Da jeg startede i gymnasiet, kendte jeg ikke til Operation Dagsværk. Det var helt tilfældigt, at jeg blev engageret, men nu vil jeg virkelig ikke være det foruden, for OD har givet mig enormt mange både faglige og personlige kompetencer, eksempelvis indsigt i organisationsarbejde og styrkelse af interkulturelle kompetencer i mødet med andre unge fra projektlande som Libanon og Zimbabwe.
Jeg har gennem Operation Dagsværk lært at engagere mig i alt fra workshops og internationale events til bestyrelsesarbejde. For første gang føler jeg, at min stemme bliver hørt og betyder noget. Det er en oplevelse, som alle unge fortjener.
For første gang føler jeg, at min stemme bliver hørt og betyder noget. Det er en oplevelse, som alle unge fortjener.
Derfor finder jeg det problematisk, at ledelser på ungdomsuddannelser i de seneste år er begyndt at melde sig ud af Operation Dagsværk med den begrundelse, at de unge ikke er engagerede. Ofte gør de det uden at konsultere det respektive gymnasiums Operation Dagsværk-gruppe, hvilket kun kan forstås som en manglende anerkendelse af elevdemokratiet og en negligering af de unges initiativer.
Det er rigtigt, at der i mange forskellige sammenhænge er et dalende elevengagement. Men det er ikke på grund af, at ungdommen er doven og egoistisk, som ellers er den flertalsmisforståelse, der præger debatten.
Nej, det bunder i et større, strukturelt problem: Det er meget kompliceret at være ung i verdenssamfundet i dag: Håbløsheden fylder medierne og vil ingen ende tage, og generelt set er der så mange verdensomspændende krige, kriser og konflikter, der påvirker unge meget.
Som ung i nutidens samfund kan det let blive svært og uoverskueligt at navigere i, hvad man selv kan gøre. Det er dét, der handlingslammer ungdommen.
Så, no wonder, at ungdommen i mange sammenhænge er handlingslammet, for hvor skal vi overhovedet starte? Det er langt fra gennemskueligt at vurdere, hvor ens hjælp kan gøre mest gavn – særligt når det er relativt nyt at navigere i den såkaldte ’voksenverden’.
Samtidig oplever man, at magthaverne ikke accepterer én og træffer beslutninger over ens hoved. Vi får gennem hele vores opvækst at vide, at vi skal værne om demokratiet og deltage aktivt i den offentlige debat. Det er en af demokratiets kerneværdier, bliver vi fortalt.
Men hvordan skal vi gøre det, hvis magthaverne alligevel træffer beslutninger om os uden at inddrage os?
Samtidig snakker ledelser hele tiden om, at de vil have samfundsengagerede unge. Hvordan skal det kunne lade sig gøre, når de ikke engang selv lader de unge engagere sig i samfundet og elevdemokratiet?
Vi får gennem hele vores opvækst at vide, at vi skal værne om demokratiet og deltage aktivt i den offentlige debat. Det er en af demokratiets kerneværdier, bliver vi fortalt. Men hvordan skal vi gøre det, hvis magthaverne alligevel træffer beslutninger om os uden at inddrage os?
En stor del af min generation har ikke meget demokratisk selvtillid. I en undersøgelse foretaget af Dansk Ungdoms Fællesråd i 2022 sagde 52 procent af unge i alderen 16-25 år, at de havde lav eller meget lav demokratisk selvtillid.
Denne tendens er dybt problematisk og på ingen måde noget, der kan gavne samfundet på lang sigt. Det er den selvsamme unge generation, der en dag skal overtage samfundet, og med så mange globale kriser, som vi ser nu, er det særligt vigtigt, at de unge føler sig demokratisk selvsikre og godt rustede til at deltage i samfundsdebatten.
Derfor har vi brug for Operation Dagsværk. OD er netop en organisation, der styrker de unges demokratiske selvtillid – og projekterne er ikke de voksnes, men de unges egne ønsker og valg.
Hvert år vælger vi projekt ud fra et projektvalg på vores medlemsskoler. Det er altså eleverne, der beslutter, hvilket projekt der skal arbejdes for.
De seneste år er der kommet en tendens til, at skolerne melder sig ud af Operation Dagsværk-samarbejdet for i stedet at deltage i et andet projekt som eksempelvis Røde Kors’ gymnasieindsamling.
Selvfølgelig er det et problem for OD, men ledelsernes beslutning om at gå med et professionelt initiativ i stedet for et ungeledt initiativ giver til en vis grad god mening, set fra deres perspektiv.
Der er dog én vigtig ting, der går tabt ved valget af det professionelle alternativ: Operation Dagsværks projekter er valgt af eleverne. Det er eleverne, der gennem elevdemokrati beslutter og stemmer om, hvad der skal arbejdes med. Det er ikke et voksent menneske, der sidder og beslutter, hvad ungdommen synes, det er vigtigt at arbejde med nu til dags. Nej, det er ungdommen selv, der har mulighed for at komme til orde og bestemme. Det er det, der er unikt ved Operation Dagsværk. Rigtig mange andre organisationer har også vigtige projekter, men hvornår er de blevet valgt af eleverne?
Det er ikke fordi, Operation Dagsværk er svaret på det hele, men hvis der er et sted, hvor eleverne har mulighed for at have et say i, hvad der foregår, så er det hos Operation Dagsværk. Og vi skal om noget have styrket elevdemokratiet, hvis vi på nogen måde vil bestræbe os på at skabe en bedre verden.
Det er ikke fordi, Operation Dagsværk er svaret på det hele, men hvis der er et sted, hvor eleverne har mulighed for at have et say i, hvad der foregår, så er det hos Operation Dagsværk.
Ved at være medlem af en forening eller deltage i et globalt, elevdrevet projekt som Operation Dagsværk, kan unge således være en del af et fællesskab, som ellers er en mangel i deres hverdag. At være en del af et globalt fællesskab kan både øge den mentale sundhed, samfundsengagementet og tiltroen til demokratiet. DUF’s undersøgelse viser også, at 54 procent af unge i alderen 16-25 år, der er medlem af en forening, har en høj grad af demokratisk selvtillid. Og er det ikke netop det, vi har brug for?
På Dagsværkdagen i år støtter vi unges mentale trivsel i Zimbabwe. Det er et projekt, som vi kan spejle os i. Ved at arbejde for de unge zimbabweres trivselskamp bliver de danske unge mere samfundsengagerede. De får desuden et bredere syn på verden samt en følelse af, at man kan gøre en forskel.
For nej, ungdommen er hverken doven eller egoistisk. Men der er efterhånden opstået en diskurs, der får flere til at tænke, at det er sådan, det hænger sammen. Ungdommen er passiv, fordi mange føler sig fortabte, og det kan virke meningsløst og håbløst at agere som ét enkelt individ i vores kolossale verdenssamfund.
Vi – som en ny, ung generation – har brug for, at ledelser, politikere og andre magthavere giver plads til udfoldelse og vedligeholdelse af elevinitiativerne og -demokratiet. Ledelser, politikere og magthavere bør opmuntre til og støtte engagement blandt unge og hjælpe med at skabe bedre rammer for os. Så kan vi sammen gøre en forskel for demokratiet.
