Marie Sophie Pettersson er humanitær- og fredsopbygningsrådgiver i Oxfam Danmark.
I slutningen af oktober mødtes FN Sikkerhedsråd og medlemsstater fra hele verden i New York for at diskutere status for kvinders inklusion i fredsopbyggende indsatsområder under dagsordenen for Kvinder, Fred og Sikkerhed (FN Resolution 1325). I en tid med rekordhøje niveauer af konflikt og humanitære kriser er emnet mere relevant end nogensinde før.
Mødet endte med, at blandt andre Danmark lovede at gøre mere for at styrke kvinders deltagelse i fredsopbygning og bekæmpe kønskrænkelser og vold mod kvinder i konflikt.
Men desværre oplever vi, at Kvinder, Fred og Sikkerhedsdagsordenen ofte overses i praksis. Derfor er det ekstremt nødvendigt, at vi har fokus på kvinder og pigers sikkerhed og rettigheder i kriseramte områder, men også at inkludere dem i selve fredsprocessen.
Danmark har tidligere været et foregangsland på den dagsorden, og det skal vi være igen, når vi sidder med i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-26.
Ved at have kvinderne med hele vejen, øger vi chancerne for, at fred og fredsopbyggende indsatser rent faktisk lykkes.
Verdenssamfundet vender det blinde øje til vold mod Gazas kvinder
I en tid hvor menneskerettigheder tilsidesættes, international lov ikke overholdes, FN’s Sikkerhedsråd domineres af en håndfuld militærmagter, og hvor flere multilaterale organisationer er under angreb, bliver dagsordenen om Kvinder, Fred og Sikkerhed alt for let kørt ud på et sidespor.
I FN’s Generalsekretærs årsrapport så vi stærk tilbagegang i 2023 med fordoblede tal for både andelen af kvinder, der bliver dræbt i væbnede konflikter, og antallet af konfliktrelateret seksuel vold. Kvinders deltagelse i fredsopbyggende processer er stadig uacceptabelt lav, og kun én ud af fem fredsforhandlere er kvinder i FN-ledede processer. Ud af de 31 aftaler, der blev indgået i 2023, indeholdt kun otte (eller 26 procent) eksplicitte henvisninger til kvinder, piger, køn eller seksuel vold.
Krænkelser af palæstinenserne er et humanitært og menneskerettighedsproblem og derfor også et spørgsmål om kvinders rettigheder i konflikt
Desværre var der ikke meget fokus på situationen i Palæstina til mødet i FN og ej heller deltagelse fra palæstinensiske civilsamfundsorganisationer – på trods af at mødet fandt sted i oktober, tæt på et-årsdagen for Hamas-angrebet i Israel og startskuddet på Gazakrigen. Krigen og fordrivelsen af størstedelen af Gaza-stribens indbyggere har ført til, at kvinder og piger – også gravide, fødende eller ammende – er blevet udsat for kønsbaseret vold, hungersnød og en forringet sundhedstilstand. Palæstinensiske kvinder og piger på Vestbredden udsættes ifølge FN også dagligt for kønsbaseret vold, trusler, intimidering, bevægelsesbegrænsninger og diskrimination fra israelske styrker og bosættere.
Krænkelser af palæstinenserne er et humanitært og menneskerettighedsproblem og derfor også et spørgsmål om kvinders rettigheder i konflikt – i tråd med dagsordenen Kvinder, Fred og Sikkerhed. Uden en principiel og målrettet indsats for at beskytte palæstinensiske kvinders, såvel som mænds, kamp for rettigheder og lige deltagelse i alle aspekter af fred, sikkerhed og humanitære indsatser, risikerer vi at bringe enhver chance for bæredygtig fred i fare.
Palæstinensiske kvinderettighedsforkæmpere opfordrer også til, at en ny resolution anerkender besættelsesmagter som en form for vold mod kvinder.
Danmark skal kæmpe for kvinder og fred i Sikkerhedsrådet
Dagsordenen for Kvinder, Fred og Sikkerhed bør spille en mere central rolle i dansk udenrigspolitik. Danmark kan bruge sin plads i FN’s Sikkerhedsråd til at styrke dagsordenen og fremme kvinders deltagelse i fredsprocesser samt sikre, at kønsperspektiver integreres i alle aspekter af fred og sikkerhed.
Danmark var det første land i verden, der lancerede en national handlingsplan i 2005 for Kvinder, Fred og Sikkerhed. Vi håber, at den nye plan, som lanceres i slutningen af året, både får en øremærket finansiering og en højere politisk prioritering end den foregående.
Danmark bør opfylde – og gerne gå ud over – FN’s minimumsmål om at øremærke 15 procent af bistandsmidler i kriselande til programmer, der fremmer ligestilling mellem kønnene
Kønsinkluderende fredsopbygning giver også økonomisk mening, da hver dollar investeret i fredsopbygning sparer 16 dollar i omkostninger, når konflikten er slut, og arbejdet med gen- og fredsopbygning starter. Trods dette er fredsopbygning fortsat underfinansieret, mens militærudgifterne stiger.
Oxfam Danmark arbejder aktivt for kvinders inklusion i fredsopbygning og voldsforebyggelse i samarbejde med lokale kvinderettighedsorganisationer i konfliktområder i blandt andet Palæstina, Libanon, Yemen, Uganda, Niger, Mali og Colombia. Vores erfaring er, at øget direkte, fleksibel og langsigtet finansiering til lokale kvinderettighedsorganisationer er fundamentalt – både for at styrke deres egne initiativer for at fremme kvinders rettigheder i kriser, men også for at hjælpe dem med at vokse institutionelt, så de kan arbejde sikkert, bæredygtigt og effektivt uden hindringer.
Danmark bør opfylde – og gerne gå ud over – FN’s minimumsmål om at øremærke 15 procent af bistandsmidler i kriselande til programmer, der fremmer ligestilling mellem kønnene og afsætte mindst én procent til kvinderettighedsorganisationer inden 2025.
Kvinders rettigheder kan ikke vente – hverken i konflikt eller fred.
Debatindlæg er udelukkende udtryk for skribenternes holdninger.
På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion. Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til [email protected].
