Dansk Folkehjælp udvider den internationale afdeling med Niels Vestergaard Knudsen i en nyoprettet chefstilling.
48-årige Niels Vestergaard Knudsen kommer til organisationen med mere end 20 års erfaring fra danske og internationale udviklingsorganisationer, blandt andre Folkekirkens Nødhjælp og UNDP.
Knudsen har i sin hidtidige karriere særligt haft fokus på at udvikle partnerskaber mellem multilaterale organisationer, ngo’er og offentlige og private virksomheder og på god regeringsførelse, bistandseffektivisering, grøn omstilling og bæredygtige investeringer.
De seneste 15 år har han være ansat i FN’s Udviklingsprogram, UNDP, og været udstationeret i blandt andet i Tanzania, Kina, Nordkorea og Kosovo. Senest har han siddet i Bonn, hvor han siden begyndelsen af 2023 har været chef for Eksterne relationer og Partnerskaber & Kommunikation for UN Volunteers.
Niels Vestergaard Knudsen er cand.mag. i internationale udviklingsstudier og historie fra Roskilde Universitet.
Dansk Folkehjælp er en af Danmarks ældste civilsamfundsorganisationer. Den arbejder både i og uden for Danmarkog har tre hovedområder: Forebyggelse og førstehjælp, frivilligt socialt arbejde, og nødhjælp og udviklingsarbejde i udlandet.
Som en af de få større hjælpeorganisationer har den desuden sit hovedkontor uden for København – nærmere bestemt i Nykøbing Falster.