AC Børnehjælp: Overreaktion at standse adoption af indiske børn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

AC Børnehjælp, der er kommet i søgelyset for at samarbejde med anløbne børnehjem i Indien, svarer nu igen på DRs anklager.

– De 3 børnehjem, som blev nævnt i udsendelsen, er alle hjem, som AC Børnehjælp for flere år siden har afbrudt samarbejdet med, netop fordi vi fandt forholdene utilfredsstillende med hensyn til etik, moral og økonomi, skriver organisationens formand, Anders Christensen på AC Børnehjælps hjemmeside.

Anders Christensen siger, at adoptionsforeningen føler sig hængt uretmæssigt ud og overvejer at indklage DR for Pressenævnet.

Samtidig siger Anders Christensen, at familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) overreagerer, når hun stopper for adoption af indiske børn.

– Der vil ikke blive optaget flere danske adoptanter på ventelisten, før vi fra dansk side er helt trygge ved, at adoptioner fra Indien kan gennemføres på betryggende vis, siger Carina Christensen.

– Ministerens beslutning giver ingen mening. Hun reagerer på noget, der fremstår som en skandalesag, men som der er helt styr på – også i Indien, siger Anders Christensen.

Han anfører, at indisk politi i forvejen undersøger de gamle forhold, og 4 instanser i Indien gennemgår alle adoptionssager. I sidste ende skal en dommer afgøre sagerne.

AC Børnehjælp har eksisteret i godt 40 år og har projekter i Sydamerika, Etiopien og Indien.