Æresdoktor i Vietnam

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Professor, docent, jur.dr. Per Ole Träskman, København, fylder 70 lørdag d. 14. juni 2014.

Fødselaren studerede efter studentereksamen jura på Helsingfors Universitet. Han fik en doktorgrad i jura som 33-årig og blev i 1975 konstitueret som professor i straffe- og procesret ved universitetet i den finske hovedstad.

1993-95 var han gæsteprofessor og lektor i retsvidenskab på Handelshøjskolen i København (CBS).

Herefter var han frem til 2011 professor i strafferet ved Lunds Universitet og derpå seniorprofessor.

Han var i mere end et årti leder for et svensk bistandsprojekt om udvikling af den juridiske uddannelse i Vietnam.

Projektet var et samarbejde mellem Lunds Universitet, Hanoi Law University og Ho Chi Minh City (det tidl. Saigon) Law University.

Han blev æresdoktor i 2012 ved Ho Chi Minh City Law University.

Per Ole Träskman har boet i Danmark siden 1993 og er gift med forskningschef i Justitsministeriet, dr.jur. Britta Kyvsgaard.

Fritiden nydes dels på en sejlbåd med udgangspunkt i København, dels i et sommerhus i fødelandets skærgård.

Se også om et festskrift til ham i 2011 på 

http://www.jure.se/ns/default.asp?url=visatitel.asp?tuid=15650