Afghanerne til stemmeurnerne i oktober

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

For første gang skal afghanerne til stemmeurnerne og vælge præsident og nyt parlament. En talsmand for den amerikansk-udpegede præsident Hamid Karzai siger, at præsidentvalget bliver 9. oktober, mens parlamentsvalget først holdes i april næste år, skriver Politiken fredag.

Hamid Karzai havde angiveligt selv håbet at kunne holde begge valg i sidste måned, men sikkerhedsproblemerne har betydet forsinkelse.

Resterne af det omstyrtede Talebanstyre og dets tilhængere har truet med at gøre alt for at forhindre landets første frie valg. 12 millioner afghanere er stemmeberettigede, men indtil videre har man kun været i stand til at registrere 2 millioner af dem.

Ganske vist er det nu to et halvt år siden, at talebanstyret blev fordrevet fra magten i hovedstaden Kabul, men ude i landet, især i de sydøstlige provinser, er Taleban fortsat de reelle magthavere, anfører Politiken.