Afrikas befolkning er ung, yngre end på alle andre kontinenter. Ikke mindre end 60 procent af befolkningen er under 25 år. I nogle lande flere og i andre færre. Det er en af hovedårsagerne til at befolkningen ventes at vokse en del endnu.
Andre grunde er fattigdom, at mange kvinder er dårligt uddannede og noget så simpelt som mangel på prævention, siger Pernille Fenger, der er leder af FN’s befolkningsorganisations kontor i Danmark.
Derfor er en af hendes kollegaer i FN-byen formentlig verdens største indkøber af kondomer. En vigtig del af UNFPA’s arbejde for først og fremmest at sikre især kvinders ret til selv at bestemme, hvor mange børn de får, med hvem og hvornår.
Det er vigtigt arbejde, understreger hun. Halvdelen af befolkningerne er under 20 år gamle. Til sammenligning er halvdelen af danskerne er under 42 år gamle.
Få gamle bestemmer over mange unge
Ambassadør Marianne Kress fra Mali kunne fortælle om arbejdet med netop at skabe beskæftigelse til unge i et land, hvor 40 procent af befolkningen bor i et konfliktområde, nemlig den nordlige og centrale del af det kæmpemæssige land i Sahelregionen på sydsiden af Sahara. Den nordlige, tørre og allerfattigste del af landet er særligt hårdt ramt af fattigdom og klimaforandringer, samtidigt med at det er der, kampen mod væbnede oppositionsgrupper, militser og terrorbevægelser foregår. Men over hele landet har de unge store udfordringer.
“I Mali er de unges første udfordring, det samfund de lever i, den kultur og de traditioner, de er i. Det er et smukt land, det er rigt på kultur, Mali har den bedste musik i verden. Men det er også et meget traditionelt samfund, der domineres af de ældre, der giver meget lidt frihed til de unge. Det er den første barriere for mange af de unge,” siger Marianne Kress.
Derfor handler det ikke kun om at hjælpe med at skabe arbejdspladser, men også med at øge de unges deltagelse i samfundet.
“Mange af dem er jo enormt engagerede. Og man må beundre deres evne til at bryde ud af de vilkår, de lever under. Fattigdom og et meget traditionelt samfund,” siger Danmarks ambassadør til Mali.
Et eksempel er en ung kvinde, som formåede at presse familien til at lade hende gå i skole. Hun har siden arbejdet for at udbrede seksualundervisning bland unge, fordi en af hendes veninder døde efter en abort uden at vide, hvorfor hun var blevet gravid.
En af de måder, malierne typisk klarer sig på, er at arbejde uden for landets grænser. Sådan er det traditionelt i den del af Afrika. Og der er stort set altid omkring fem millioner maliere, der opholder sig uden for landets grænser som gæstearbejdere et eller andet sted.
“Derfor er migration også en vigtig del af dialogen mellem EU-landene og Mali,” siger Marianne Kress.
Hun siger, at regeringen prøver at begrænse den irregulære migration. Men understreger, at malierne ser det som en ret at migrere, at en del bliver presset til at rejse ud af deres familie eller lokalsamfund, og at det er en stor ydmygelse og fiasko at blive sendt hjem i utide. Migranterne, hvoraf de fleste bliver i regionen, sender meget store summer hjem hvert eneste år.
Somalias flygtninge
Migration fylder også en del i ambassadør Mette Knudsens arbejde i Kenya. Hun er blandt andet også ambassadør til Somalia og forvalter dermed et par af de rigtig store budgetter for udviklingssamarbejde. I Kenya, hvor nogle af udfordringerne er stor ulighed, korruption, etniske spændinger, militante grupper og konsekvenserne af klimaforandringer.
Somalia beskriver hun som en klassisk fejlslagen stat, men hvor man trods alt lige nu ser en vis stabilitet. Men terrorgruppen Al Shabaab skaber stadig store problemer. Og Somalia er ramt af alvorlig tørke.
Kenya har i årtier huset rigtig mange flygtninge fra Somalia. Og Mette Knudsen arbejder blandt andet for at prøve at sikre, at Kenya fortsat vil have tålmodighed som værtsland for de somaliske flygtninge. Samtidigt er det også en del af ambassadens arbejde at repatriere flygtninge fra Danmark til Somalia især.
I begge lande har Danmark fokus på stabilisering og afradikalisering, og selvfølgelig jobskabelse med fokus på de unge.
Progressive Egypten
Ambassadør Tomas Anker Christensen tegnede et sjældent positivt billede af situationen i Egypten, hvor regeringen ofte bliver kritiseret for sin voldsomme fremfærd mod politiske modstandere og især det Muslimske Broderskab, som den afsatte og nu afdøde præsident Mursi tilhørte.
“Egyptens regering er den mest progressive nogensinde. Egypten er stabilt igen, der er økonomisk vækst, de fleste indbyggere er rigtig glade for at der er ro, ordentlighed og stabilitet. Det gælder blandt andet de unge, der støttede det Arabiske Forår. Nu er der en regering, som fører en politik, der bygger på Verdensmålene om bæredygtig social udvikling,“ siger han.
Egypten huser omkring seks millioner flygtninge og migranter fra andre lande. Landet passer generelt godt på sine grænser og trafikken mod Europa er meget lille, selv om Egypten ikke har lige så lukrative økonomiske aftaler med EU som for eksempel Tyrkiet.
“Egypten vil gerne samarbejde med Europa om migration. Og jo mere vi drøfter det her, jo mere vil egypterne selv sætte lys på det,” siger Tomas Anker Chistensen.
Vækst er ikke bare vækst
Vækst og beskæftigelse er afgørende vigtigt for de afrikanske landes udvikling, og for at afrikanske unge kan se en fremtid for sig selv i deres eget land. Men økonomisk vækst er ikke en trylleformular, der løser alle landes problemer, og automatisk fjerner unge afrikaneres behov for at søge andre steder hen.
“Den vækst vi har set i Afrika, har ikke reduceret fattigdom og skabt arbejdspladser på samme måde som i sydøstasien. De arbejdspladser, der er er blevet skabt, har ikke ført til en nævneværdig reallønsfremgang. Væksten er ikke kommet de fattigste, svageste og dårligst lønnede til gavn,” lød det blandt andet fra Mette Fjalland, der er kommunikations- og partnerskabsrådgiver i UNDP, FN’s største udviklingsorganisation.
“Vækst i sig selv øger ikke nødvendigvis tilliden til regeringer. Vækst forbedrer ikke nødvendigvis serviceydelser eller styrker retstatsprincipper, bekæmper korruption eller fremmer menneskerettighederne. Alt sammen noget der er helt afgørende for fred og stabilitet og et gunstigt investeringsklima. Og på samme måde er en vækst, der ikke er bæredygtig, ikke sund for de afrikanske lande på lang sigt. Vækst, som der ikke bliver betalt skat af, gavner heller ikke de mange,” siger UNDP’s Mette Fjalland.
