Afrikansk klimakaravane på vej til klimakonferencen i Durban

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

”Håbets Karavane” spreder lige nu budskaber om klimaretfærdighed for Afrika fra Burundi til Durban i Sydafrika, hvor årets klimatopmøde finder sted fra den 28. november.

Det skriver Mellemfolkeligt Samvirke i sit seneste nyhedsbrev torsdag.

Afrika har krav på klimaretfærdighed! Det er budskabet fra PACJA Trans African Climate Caravane of Hope, en afrikansk kampagne, der lige nu snegler sig i en karavane ned gennem det østlige Afrika på vej mod Durban i Sydafrika, hvor COP17 sættes i gang sidst på måneden.

Med kampagnen søger en stor gruppe afrikanske folkelige organisationer – støttet af bl.a. ActionAid, som MS er med i – at råbe afrikanske politikere og resten af verden op om behovet for en bindende klimaftale.

Afrika er det kontinent i verden, der udleder færrest klimagasser, men er samtidig det kontinent, der er hårdest ramt af klimaforandringer.

Karavanen består af aktivister fra Kenya, Uganda, Tanzania, Rwanda, Burundi, Zambia, Zimbabwe, Malawi, Botswana og Sydafrika.

Man kan følge turen på http://www.ms.dk/sw203250.asp