Afrikanske kirkeledere lader sig hiv-teste

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Ca. 800 af Afrikas mest fremtrædende kirkeledere har ladet sig teste for hiv på et kirkemøde i Cameroun, rapporterer BBC Online torsdag.

De stillede sig op i kø på den ottende Al-Afrikanske Kirkekonference, AACC, for at opmuntre andre til også at blive bekendt med om de er hiv-negative eller hiv-positive, hvad der i sidste tilfælde betyder, at de er smittebærere af den dødsensfarlige virus, som kan føre til aids i udbrud.

Generalsekretær for AAC, biskop Mvume Dandala, sagde til BBC, at de, der bliver fundet hiv-positive, vil få støtte og omsorg fra andre kirkeledere. Han opfordrede på den baggrund alle, som testes hiv-positve, til åbent at afsløre dette og dermed bidrage til at bekæmpe den brændemærkning og udstødelse, som hiv/aids-ofre ofte er udsat for i deres lokale samfund.

– Jeg tror det er vigtigt, at den slags mennesker kommer åbent ud med det, og at vi som kirkens folk lærer at behandle hinanden på ansvarlig og værdig vis, sagde biskop Dandala.

AACCs talsmand Ekuma Mbella sagde, at konferencedeltagerne havde ladet sig teste i en “jovial atmosfære”. De 800 kirkeledere repræsenterer over 150 kirkesamfund i 39 lande.

Onsdag aften gik konferencedeltagerne i procession med stearinlys gennem Camerouns hovedstad, Yaounde, i solidaritet med verdens hiv-positive.

De afrikanske kirker har forskellige meninger om, hvordan spredning af aids skal tackles. Nogle taler for seksuel afholdenhed andre for at bruge kondomer.

Biskpp Dandale foreslår et kompromis: – Kirkerne må ganske enkelt være med fremme og opfordre folk til at bruge kondomer, hvis de ikke praktiserer seksuel afholdenhed, sagde han til BBC-programmet, World Today.