Afrikanske kunstnere strømmer til Facebook

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sociale netværk bruges i stigende grad i Afrikas kreative kredse

Musikere, skribenter, malere og designere – afrikanske kunstnere bruger i stigende grad digitale sociale medier for at promovere sig selv og deres værker. Med 17 millioner Facebook-abonnenter på kontinentet er netværket det mest brugte i Afrika, skriver jeuneafrique.com den 9. august.

Nyfundet frihed, nyfundne fans

Især i de nordafrikanske lande, hvor ytringsfrihed hidtil har været undertrykt, er brug af sociale netværk stærkt stigende. Kunstnere og folk i kreative brancher får nu gavn af internet sites, hvor de frit kan lægge blandt andet billeder, lydklip og tekster ud som promotion på international plan og for at holde kontakt til deres fans.

Den gabonesiske tegner Pahé er begejstret for Facebook, som tillader ham at uploade sine tegneserier til et bredere publikum.

”Med et par klik bliver ens værker set af hele verden!” siger han. Han bruger også flere gabonesiske netværks sites, som er meget aktive, for at udgive sit seneste arbejde.

”Det virker, og folk strømmer til min side,” siger han. Og han har kunnet 10-doble sit salg.

Vigtigt at holde kontakten

Nogle kunstnere tilslutter sig en officiel Facebook-side dedikeret til kunstnere, mens andre opretter en personlig profil, hvor de gradvist opbygger et netværk af venner. I begge tilfælde handler det om regelmæssigt at holde kontakt og opdatere sin Facebook-side og dermed sit publikum.

”Mit blog er forbundet med min Facebook, Twitter og LinkedIn profiler,” siger den togolesiske romanforfatter Kangni Alem, som bruger internettet til at promovere sine romaner. Han er ”connected” hver dag gennem enten sin bærbare computer eller sin mobiltelefon.

Takket være en Facebook-gruppe har Eva Doumbia, fransk teaterinstruktør med rødder i Mali og Elfenbenskysten kunnet formå at fremme sit cabaretshow med navnet ”Mig og mit hår” i 2011, endnu før det blev sat op. “[Netværket] var en enorm ressource,” fortæller hun.

For det meste er sådanne platforme den bedste mulighed for afrikanske kunstnere at samarbejde med hinanden.

”Det er muligt at tale med andre tegnere på kontinentet om vores forskellige projekter,” siger Pahé og tilføjer, ”Men det er kompliceret, da forbindelsen ofte bliver afbrudt.”