Afsat præsident sigtet for drab

gettyimages-1146978860
Sudanesere i tusindvis har belejret militærets hovedkvarter og forlanger at magten overdrages til et civilt styre.
Foto: David Degner/Getty Images
Laurits Holdt

14. maj 2019

Mandag meddelte landets statsanklager, at Omar al-Bashir og en række andre er blevt sigtet for at have opmuntret til drab på demonstranter og deltaget i udførelsen af dem, rapporterer amerikanske Voice of America.

Den 75-årige Bashir kom til magten i Sudan i 1989, hvor han stod i spidsen for et militærkup. Officererne var utilfredse med, at præsidenten forhandlede med oprørerne i landets sydlige del. 16 år senere – i 2005 – indgik Bashir selv en aftale med oprørerne, som førte til at Sydsudan løsrev sig.

Siden da er han blevet valgt og genvalgt som præsident tre gange. Hver gang har der været mistanke om snyd med stemmerne.

I 2009 sigtede anklagerne ved Den internationale straffedomstol ham for krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med borgerkrigen i Darfur-provinsen, der ligger i landets vestlige del. Det var første og hidtil eneste gang en fungerende statsleder blev sigtet ved domstolen.

Økonomisk krise
Da Sydsudan løsrev sig i 2011 mistede Bashirs Sudan en væsentlig del af sine oliefelter og det fik alvorlige konsekvenser for økonomien.

Siden da har krisen kradset og det fik regeringen til at skære kraftigt i statens tilskud til bl.a. fødevarer, hvilket fik priserne på brød til at ryge i vejret.

For store dele af den hårdt prøvede befolkning var det dråben, der fik bægeret til at løbe over og i december 2018 gik tusinder på gaden i hovedstaden Khartoum og flere andre byer.

Regeringen satte medlemmer af sikkerhedstjenesterne ind mod demonstranterne og gruppen Læger for menneskerettigheder anslår, at flere end 60 blev dræbt.

Militæret forhold sig mere eller mindre passivt under demonstrationerne og beskyttede i flere tilfælde demonstranterne mod sikkerhedstjenestermes angreb.

Den 11. april afsatte militæret Bashir og satte sig selv på magten. Siden da har demonstranterne krævet, at magten skal overdrages til civile. Det afviste militærrådet men siden da har rådet forhandlet med ledere af de folkelige protester og det forlyder, at de er ved at blive enige om, hvordan landet skal styres.