Bonn var for andet år i træk vært for en ny type FN-konference, hvor formatet minder mere om en politisk festival, som vi kender det fra Folkemødet på Bornholm, end den klassiske forsamling af højtstående embedsmænd og magtfulde politikkere.
Denne gang deltog 1500 mennesker fra mere end 100 lande i den alternative konference, som foregik 21.-23. marts. På trods af det utraditionelle format, blev der ikke sparet på glamouren, og festivalen havde som noget nyt også et awardshow, hvor otte priser blev uddelt i stil med the Golden Globes.
”Vi er nødt til at gentænke, hvordan vi faciliterer handling”
Benjamin Kumpf Innovation Facility Lead, UN Development Programme.
I løbet af de tre dage blev der talt meget om handling og lokalt ejerskab, og en af sessionerne havde da også fokus på adfærdsændringer og nudging.
Her præsenterede Benjamin Kumpf fra FN’s udviklingsprograms innovationsenhed og Anzhela Movsisyan fra Armeniens SDG Lab et initiativ, der brugte design thinking metoder til at udvikle og afprøve projekter, som skal bidrage til opfyldelsen af verdensmålene i det bjergrige land i Kaukasus.
De to lagde vægt på, hvor vigtigt det er, at man også monitorerer for uforudsete konsekvenser af sin intervention, så man kan blive opmærksom på, hvorfor projektet ikke har den ønskede virkning og effekt.
De to opfordrede til at lægge sine antagelser fra sig og lade være med at overføre best practice fra et sted til et andet. I stedet for understregede de vigtigheden af kvalitative undersøgelser, så man som organisation eller donor har et indgående kendskab til den specifikke kontekst og de mennesker ens indsats er målrettet. På den måde kan man adressere kontekstspecifikke flaskehalse og derved øge impacten af sit projekt.
For meget business as usual i 2030 agendaen
Til åbningsplenarforsamlingen, som kickstartede festivalen, lagde Ingolf Dietrich, der er kommissær for 2030 agendaen for bæredygtig udvikling i det tyske ministerie for økonomisk samarbejde og udvikling, ud med at få hele forsamlingen til at klappe, da han udtrykte, at der var for meget business as usual i arbejdet med SDG’erne.
Han identificerede fem flaskehalse, som vi er nødt til at adressere, hvis de 17 verdensmål skal blive en realitet. De handlede om manglen på finansiering af bæredygtig udvikling, nødvendigheden af partnerskaber og alliancer såvel som at adressere ulighed og behovet for at facilitere en økologisk transformation med sociale safeguards, da nye innovationer altid vil have både vindere og tabere.
Den sidste flaskehals handlede om kendskabet til SDG’erne i den brede befolkning, hvor han pointerede, at kun én ud af ti europæere ved, hvad FN’s verdensmål er.
Lad os fokusere på processen og ikke outputtet”
Aya Chebbi, grundlægger og forperson for Afrika Youth Movement
Blandt konferencens deltagere var også mange græsrodsorganisationer, og en af de mest markante var Afrika Youth Movement, som både var nomineret til en af SDG priserne og hvis forperson Aya Chebbi talte til flere af plenarforsamlingerne.
Den tunesisk fødte ungdomsaktivist opfordrede konferencens deltagere til at udvise solidaritet med de ansatte i Bonns offentlige transportmidler, som strejkede i hele regionen for bedre lønninger.
Ifølge Aya Chebbi skal vi fokusere på de sociale bevægelser, der opstår omkring verdensmålene og fejre processen i arbejdet mod opfyldelsen af de 17 mål.
Hendes panafrikanske bevægelse arbejder for at skifte narrativet, som hun mener skal være drevet af ungdommen. Her er det vigtigt, at historierne om alle de energiske og kreative unge afrikanere bliver mainstreamfortællingen og ikke fungerer som det gode eksempel, der bliver trukket frem i ny og næ.
Fællesmeditation, takketaler og virtual reality
Festivalens første dag sluttede med et storslået awardshow, hvor otte forskellige priser blev uddelt i kategorierne bedste: Innovator, Connector, Includer, Storyteller, Visualiser, Communicator, Mobiliser og People’s Choice Award.
Vinderne kom både fra Belgien, Ghana, USA, Morocco, Sri Lanka, Bangladesh, Nigeria og Kenya. Foruden prisuddelingen bød den alternative konference også på morgenmeditation og trommeworkshops i frokostpausen. Der var også rig mulighed for at dele sine budskaber i ”SDG Studio”, hvor der løbende var små peptalks à la TED talks.
Ligesom sidste år kunne deltagerne også prøve forskellige oplevelser med virtual reality blandt andet om migranters rejse fra Afrika til Europa.
Energien og optimismen var høj under de tre dage, og understregede budskabet om handling. Alle sessioner blev livestreamet og blev set af mere end 30.000 fra 158 lande kloden rundt.
Til forskel fra sidste år er en del af navnet blevet ændret fra Festival of Ideas til Festival of Action, og den alternative konference vil være en tilbagevendende begivenhed. Næste gang den løber af stablen er 6.-8. marts 2019.
Men vi skal ikke vente helt så længe med at høre fra The SDG Action Campaign. Den 25. september er nemlig Global Day of Action, som de handlingsorienterede arrangører også står for. Stay tuned med #ACT4SDGs og #SDGGlobalFest.