Amerikansk internet-producent skyder milliarder i Indien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Verdens største producent af internet-udstyr, Cisco Systems, har planer om investeringer for 1,1 milliard US dollar (6,6 mia. kr.) i Indien over de næste 3 år, skriver BBC Online torsdag.

Selskabet vil tredoble antallet af ansatte i Indien i sin hidtil største investering uden for USA. Cisco beskæftiger p.t. 1.400 i Indien, Asiens tredjestørste og verdens tiendestørste økonomi.

– Indien er på kort tid blevet en vigtig kraft i den globale økonomi, siger Ciscos øverste chef, John Chambers, der spår, at Indien på sigt bliver Ciscos vigtigste marked i Asien.

Ciscos globale forsknings- og udviklingscenter ligger i den sydindiske by, Bangalore, i delstaten Karnataka og selskabet har kontorer i 7 andre indiske byer. Ca. 750 mio. dollar vil blive brugt på forskning og udvikling.