Amnesty International, Saferworld og andre menneskeretsorganisationer dokumenterer i en ny rapport, at Indien er i færd med at sælge en ny højteknologisk angrebshelikopter med avancerede våbensystemer, leveret af 6 EU-lande, til militærstyret i Burma, skriver Amnesty Danmark i en pressemelding mandag.
Hvis det lykkes Indien at eksportere angrebshelikopterne til Burma, vil de 6 EU-lande, der har været med til at udvikle helikopteren – Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Sverige og Storbritannien – underminere EUs våbenembargo mod Burma fra 1988, anføres det.
Rapporten beskriver også, at virksomheder i USA leverer våbendele til angrebshelikopteren, selv om USA ligesom EU har en våbenembargo mod juntaen i Rangoon, der har styret det fattige asiatiske land siden 1962.
– EU er nødt til at blive mere opmærksom på den nøjagtige ordlyd, der anvendes i slutbrugeraftaler, samt risikoen for at våbendele fra EU-lande videresælges. Ellers risikerer EU-lande at støtte brutale diktaturer, der har forbrydelser mod menneskeheden på samvittigheden – også selv om de selv samme EU-lande officielt har fordømt diktaturerne, siger Helen Hughes, der er specialist i våbenkontrol for Amnesty International.
Organisationerne bag rapporten kræver, at EU straks går i gang med at undersøge, om Indien har eller planlægger at levere angrebshelikoptere til Burma. Hvis det er tilfældet bør EU
– øjeblikkeligt ophæve og tilbagekalde alle gældende eksporttilladelser og afvise alle nye ansøgninger om overførsel af udstyr eller dele, som HAL kan bruge til at samle angrebshelikopterne;
– afbryde alle fremtidige militære udviklings- og samarbejdsaftaler med Indien, hvis der er risiko for, at militært udstyr, der hører ind under en EU-våbenembargo, alligevel kan ende i Burma via Indien;
– sikre, at alle fremtidige eksporttilladelser af militært udstyr, der er underlagt restriktioner, belægges med et absolut krav om totalt forbud mod videresalg via ikke-EU-lande til stater, der er underlagt en EU-våbenembargo.
Desuden bør EU arbejde videre på at udvikle en egentlig international praksis for våbenhandler, så al eksport af våben underlægges international lovgivning om menneskerettigheder.
Styret i Burma har ifølge FN systematisk og groft krænket en bred vifte af menneskerettigheder. Krænkelserne omfatter bl.a. tortur, rekruttering af børnesoldater, mishandling, fordrivelse af i alt 1 million fra 1996-2006 samt nedkæmpning af oprør i områder med etniske minoriteter ved hjælp af tvungne forsvindinger, voldtægt samt ødelæggelse af huse, marker og afgrøder.
Krænkelserne er veldokumenterede af verdenssamfundet, hedder det.
I 2004 eksporterede Indien 2 angrebshelikoptere til Nepals luftvåben, selv om Nepals militær havde været involveret i grove krænkelser af menneskerettighederne.
Baggrund
Det er en indisk producent af militært udstyr, HAL (Hindustan Aeronautics Limited), der samler angrebshelikopteren, som er en højteknologisk letvægtshelikopter kaldet en ALH (Advanced Light Helicopter), i Indien, men både helikopteren og dens våbensystemer er udviklet og produceret i EU.
Letvægtshelikopterens våbensystemer kommer fra:
Belgien: Raketstyr – Forges de Zebrugge FZ
Frankrig: Raketter, maskinkanoner og motorer – Turbomecca, GIAT og Matra Bae Dynamics
Italien: Bremsesystemer – Elettronica Aster SpA
Sverige: Selvbeskyttende udstyr – Avitronics (Saab AB)
UK: Hydrauliske systemer, selvforseglende brændstoftanke og gearkasse – APPH Precision Hydraulics Ltd., FPT Industries og GKN Westland
Tyskland: Har spillet en central rolle i udvikling af selve angrebshelikopterens design – SITEC Aerospace og Eurocopter
Angrebshelikopteren er udviklet af i alt 29 selskaber i 9 lande fordelt på 4 kontinenter. At indiske HAL nu kan producere helikopteren selv skyldes ifølge rapporten først of fremmest et samarbejde mellem HAL og specialister fra tyske Messerschmitt-Bolkow-Blohm.
Yderligere oplysninger hos Ole Hoff-Lund, Amnesty Internationals danske afdeling, mobil 26 83 81 84 og Nicola East, Amnesty International, 0044 207 413 5729, mobil 0044 7904 398103
