Amnesty: Egypten på farlig kurs

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

I stedet for at sætte en stopper for hemmelige tilbageholdelser, tvungne forsvindinger, tortur og uretfærdige retssager ved militære domstole bliver de egyptiske parlamentsmedlemmer nu bedt om at afskrive den forfatningsmæssige beskyttelse mod sådanne overgreb, skriver Amnesty Danmark i en presseudtalelse mandag.

Søndag den 25. marts ventes Egyptens parlament at stemme for ændringer af landets forfatning, som Amnesty mener, vil underminere menneskerettighederne.

Siden undtagelsestilstanden blev indført i Egypten i 1981, har staten gentagne gange misbrugt sine beføjelser. Dette misbrug vil blive rodfæstet og legitimeret, hvis regeringen får gennemført sit forslag om at gøre undtagelsesbestemmelserne permanente ved at indskrive dem i forfatningen, hedder det.

Regeringen har fremsat forslag om ændring af i alt 34 artikler i forfatningen, herunder Artikel 179 som vil give politiet vidtrækkende arrestationsbeføjelser og omfattende tilladelse til at aflytte privatpersoner.

Desuden vil ændringerne give præsidenten ret til at omgå domstolene og henvise personer mistænkt for terror til militærdomstole, hvor de højst sandsynligt ikke vil få en fair retssag.

Blandt de øvrige ændringer er bl.a. et forbud mod at danne partier baseret på religion og et forsøg på at reducere dommeres rolle ved overvågning af valg og afstemninger.

Ændringerne bliver lagt frem for parlamentsmedlemmerne som en samlet pakke, hvortil de skal stemme enten ja eller nej. De kan således ikke afvise enkelte af forslagene eller blot åbne for, at nogle af forslagene gennemgår en yderligere vurdering i parlamentet.

Såfremt parlamentet godkender regeringens foreslåede ændringer af forfatningen, skal spørgsmålet til folkeafstemning den. 4. april. Amnesty finder, at ingen af de 34 forslag bør vedtages, anføres det slutteligt.

Læs mere på www.amnesty.dk