Amnesty: EU må lægge pres på Kina om dødsstraf – bl.a. mobile henrettelseskamre i ombyggede busser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

EUs udenrigsministre bør på deres møde den 22. marts inddrage en ny rapport fra Amnesty International, som opfordrer til et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraffen i Kina, skriver organisationen i en pressemeddelelse tirsdag.

Den nye rapport fra Amnesty International, ”Executed according to Law? The death penalty in China”, fortæller detaljeret, hvordan den kinesiske regering rutinemæssigt begår overgreb på national lovgivning og internationale normer ved at henrette tusinder af mennesker hvert år.

Ifølge Amnesty International krænkes den dødsdømtes rettigheder på utallige måder i forløbet, f.eks. ved anvendelsen af tortur for at opnå tilståelser.

Rapporten udsendes kun en uge efter, at en kinesisk parlamentariker anslog, at Kina henretter 10.000 personer om året. Et tal, som langt overgår det samlede antal af henrettelser i resten af verden.

Øget anvendelse af henrettelse ved dødbringende indsprøjtning, og mobile henrettelseskamre i form af ombyggede busser, er taget til over hele Kina. Her kan fangerne henrettes umiddelbart efter de har fået afsagt deres dom.

– Amnestys Kina rapport kommer samtidig med EUs udenrigsministermøde, og vi håber ministrene vil tage den med i deres overvejelser, når de skal anbefale de fremtidige relationer mellem EU og Kina, siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær for Amnesty International i Danmark.

– Dialogen med Kina har de seneste år været en undskyldning for ikke at bringe en resolution om Kinas overgreb op ved FNs Menneskerettighedskommission. Amnestys rapport er imidlertid endnu et argument for, at de kinesiske magthavere nu må afkræves konkrete forbedringer, eventuelt gennem vedtagelse af en resolution på FNs Menneskerettighedskommission, der peger på specifikke krav, anfører Lars Normann Jørgensen.

Amnesty International opfordrer derfor EUs udenrigsministre til dels at arbejde for et moratorium af dødsstraffen i Kina, dels fremme en resolution i FNs Menneskerettighedskommission for et sådant moratorium.

Amnesty Internationals rapport dokumenterer, gennem såvel Amnestys egen research som sager hentet fra Kinas officielle medier, fejl i det kinesiske retssystem. Bl.a. nævnes følgende sager i organisationens pressemeddelelse:

Chen Guoqing og 3 medtiltalte blev anklaget for mord i 1996. De har nu været gennem 4 retssager, og er 4 gange blevet dømt til døden. 3 gange har de appelleret med succes, fordi appelretten anerkendte, at beviserne mod dem var dårlige, ikke eksisterede eller var fremkommet via tilståelser efter tortur. De er forsat i fængsel og venter på den endelige dom.

Zhao Fenrong blev anklaget for mord i 1998. Hun blev idømt dødsstraf ved den oprindelige retssag og 2 efterfølgende genoptagelser af sagen. Dommen faldt på grundlag af ikke-eksisterende eller ringe beviser, ligesom der var tale om en tilståelse fremtvunget gennem tortur. Zhao sidder i øjeblikket fængslet. Hendes dødsdom er stillet i bero, mens hun venter på en mulig ny appelsag.

Tenzin Deleg Rinpoche, en tibetansk gejstlig buddhist, fik stillet sin dødsdom i bero efter en uretfærdig retssag og summarisk appelprocedure, hvor hans medtiltalte Lobsang Dhundup blev henrettet samme dag, han fik sin dom.

Gong Shengliang. En kristen præst, som var udsat for en uretfærdig retssag og idømt dødsstraf, for så efter appel at få omstødt dommen til livstid. Han befinder sig i fængsel, og der er alvorlig bekymring for hans fysiske tilstand efter gentagne påstande om, at han har været udsat for angreb i fængslet.

Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International Danmark, tlf. 33 45 65 65