Amnesty: Forbrydelser mod menneskeheden finder sted i CAR

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Efter et besøg i Bangui i Den Centralafrikanske Republik (CAR) konkluderer Amnesty International, at brutal sekterisk vold på begge sider af konflikten har nået et omfang, hvor krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden kræver omgående handling fra det internationale samfund.

Ifølge Amnesty International, har volden udviklet sig siden anti-Balaka militsen indledte et angreb d. 5. dec i hovedstaden Bangui.

Anti-Balaka militsen gik fra dør til dør og dræbte angiveligt 60 muslimske mænd.

Herefter indledte de facto regeringsstyrker, kendt som ex-Seleka, et gengældelsesangreb mod kristne, hvor næsten 1.000 mænd blev dræbt, og hvor systematisk plyndring af civile fandt sted. Et mindre antal af kvinder og børn blev også dræbt, ifølge Amnesty.

Den totale mangel på retsligt efterspil har resulteret i gengældelses-angreb, som yderligere har styrket hadet og mistilliden i befolkningen.

Omkring 614.000 er blevet fordrevet, 189.000 alene i Bangui, hvilket er en fjerdedel af hovedstadens befolkning.

Organisationen anråber det internationale samfund om at indsætte en FN fredsbevarende styke med et klart mandat til at beskytte de civile.

“It is important to establish responsibility for the crimes that have been committed by all sides in this conflict and ensure an end to decades of impunity that have prevailed in this country,” siger Christian Mukosa, Anmesty Internationals Afrika ekspert.

At gruopvækkende overgreb finder sted og at volden er kraftigt stigende, bekræftes af rapporten “De kom for at dræbe”, som vagthunden Human Rights Watch udgav torsdag – se hrw.org

Læs hele artiklen fra Amnesty:
http://www.amnesty.org/en/news/central-african-republic-war-crimes-and-crimes-against-humanity-bangui-2013-12-19