Amnesty fordømmer halshugning i Irak

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Amnesty International fordømmer på det skarpeste bortførelsen og halshugningen af den amerikanske statsborger, Nick Berg, skriver organisationen i en pressemeddelelse onsdag .

– Likvideringen kommer på et tidspunkt, da de forfærdelige fotos af mishandlingen af irakiske fanger havde åbnet verdens øjne for betydningen af, at menneskerettighederne også i krig er ufravigelige. Det er dobbelt tragisk, at denne ondskabsfulde handling, som nu har fundet sted, vil styrke de kræfter, der ikke ønsker, at menneskerettighederne skal respekteres, siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.

– Henrettelsen af Nick Berg er en krigsforbrydelse og kan under ingen omstændigheder retfærdiggøres. Amnesty International opfordrer politiske ledere og lokalledere i Irak til at gøre al deres indflydelse gældende for at få stoppet drab og gidseltagninger, fastslår Lars Normann Jørgensen.

– Alle, der er involveret i konflikten, bør respektere den internationale humanitære lovgivning. Derfor giver Amnesty International også sin fulde støtte til udenrigsminister Per Stig Møllers forsøg på at presse USA til at anerkende Den Internationale Straffedomstol og de humanitære konventioner, siger Lars Normann Jørgensen.

Læs mere på: www.amnesty.dk/bibliotek/aktuelt/irak/

Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65