Amnesty: Hvorfor er de globale spørgsmål ikke oppe i valgkampen?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

For blot en måned siden viste danskerne med deres flotte støtte til Tsunamiens ofre et enestående globalt engagement. Samtidig blev valget udskudt i respekt for katastrofens ofre.

Men hvorfor er de globale spørgsmål ikke en del af valgkampen? Danskernes globale engagement skal afspejles i valgkampen, og Amnesty International opfordrer derfor politikerne til at tage danskernes visioner og værdier alvorligt ved
at diskutere dem, skriver organisationen i en pressemelding torsdag.

FN og den danske straffelov
Danmark er kendt verden over for at insistere på, at andre lande skal overholde menneskerettighederne og efterleve anbefalinger fra FN, men vi gør det ikke altid selv. F.eks. står der ikke et ord om tortur i den danske straffelov, selv om FN har anbefalet, at tortur kriminaliseres i dansk lovgivning. Hvad har politikerne imod, at ordet tortur står i den danske straffelov?

Visionen om en torturfri verden
Soldater fra 2 af Danmarks koalitionspartnere i krigen i Irak, USA og Storbritannien, har begået tortur og mishandling af fanger. Personer i den øverste amerikanske top har mere end antydet, at tortur kan være i orden i visse tilfælde. I Storbritannien er der åbnet for, at beviser, der er opnået under tortur, kan bruges i en retssag.

Hvordan mener politikerne, at Danmark bør reagere overfor vore allierede i Irak, når der fremkommer beviser for brug af tortur over irakiske fanger? Er det ikke på tide, at de danske politikere officielt og direkte overfor de danske koalitionspartnere utvetydigt slår fast, at forbuddet imod tortur er absolut?

Har de danske politikere – stadig – en torturfri verden som vision, og hvilke klare initiativer vil man tage for at dæmme op for den undergravning af menneskerettighederne, der finder sted?

Læs mere om Amnestys arbejde mod tortur og støt kravet om at få tortur
ind i dansk lov på www.amnesty.dk/tortur/tortursite/skriv_under.asp

Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen eller informationsmedarbejder Eva Hesse, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65