Amnesty: Kina må stå til ansvar for sine “blodvåben” i DR Congo

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kinas omfattende eksport af alle slags våben er med til at holde liv i en uhørt blodig konflikt, der er kaldt “Afrikas tredje verdenskrig”, og som anslås at have kostet mindst tre millioner menneskeliv i kæmpelandet DR Congo de seneste årtier.

Det skriver Amnesty Danmark på sit website onsdag.

Årtiers uansvarlig og ureguleret våbenhandel medvirker til, at katastrofen i DR Congo hver dag koster nye ofre, forårsager voldtægter og sender tusindvis af børn og voksne på flugt, hedder det fra menneskeretsorganisationen.

Kina er blandt de store våbenleverandører til landet i Afrikas hjerte, viser ny rapport fra Amnesty, som opfordrer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til at tage sagen op, mens Kinas præsident, Hu Jintao, er på besøg i Danmark torsdag og fredag..

“Stop ukontrolleret våbenhandel”

På baggrund af rapporten ”If you resist, we´ll shoot you”, opfordrer Amnesty politiske ledere over hele verden til at gribe ind over for den stadige strøm af våben til DR Congo.

Rapporten dokumenterer, hvordan ukontrollerede og kontinuerlige leverancer af våben fra især Kina, Frankrig, USA og Ukraine gør congolesiske sikkerhedsstyrker og bevæbnede militser i stand til at tilsidesætte grundlæggende borgerret-tigheder og begå drab, voldtægter og overgreb på mænd, kvinder og børn.

Trods FN’s embargo mod eksport af våben til militserne er alle parter af konflikten i DR Congo de seneste år blevet forsynet med håndvåben, ammunition, tåregas, armerede køretøjer og morterraketter. Materiellet sælges til regeringshæren, men havner i mange tilfælde hos de kæmpende militser via tyveri, tuskhandel og lemfældig sikkerhed ved våbenlagrene og vendes derpå ofte mod civilbefolkningen.

Situationen skyldes huller i landets egen våbenkontrol og lovgivning. Men de lande, som forsyner DR Congo med våben, selv om der er høj risiko for menneskeretskrænkelser, bærer også en del af ansvaret for situationen, mener Amnesty.

Kinesiske tanks, maskingeværer og vandkanoner

Kina er massivt til stede som investor i store dele af Afrika, og militært forsyner Kina en række diktatorer og udemokratiske regimer med våben. Kinesiske våben udgør over halvdelen af materiellet i den congolesiske regeringshær FARDC.

Kina har leveret vandkanoner, tanks, pansrede mandskabsvogne og maskingeværer og solgte i 2006 bl.a. 10.000 patronmagasiner til AK47 automatrifler til DR Congo. I 2009 leverede Kina 5.000 maskingeværer og 2 millioner enheder ammunition.

I lyset af, at der er indført FN-embargo for eksport af våben til alle andre end regeringsstyrkerne i DR Congo, har Amnesty International siden bedt Kinas regering redegøre for hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der følger med våbeneksporten. Der er ikke kommet svar endnu.

Oprørsleder takker Kina for våben til massakrer

I oktober 2008 angreb oprørshæren CNDP (National Congress for the Defence of the People) byen Kiwanja og dræbte 150 civile. Kort forinden havde de stjålet store mængder våben fra et af regeringshærens våbenlagre i Rumangabo. Oprørshærens soldater gik fra hus til hus, hev de unge mænd ud og hakkede dem ihjel eller skød dem i brystet og hovedet.

Laurent Nkunda, som var leder af CNDP på det tidspunkt, har i et interview med Amnesty International sagt, at hans folk tømte våbenlagrene i Rumangabo flere gange.

”Jeg har ikke tal på, hvor mange våben vi har fået fat i. Der var så mange. Efter det første angreb fyldte FARDC ( regeringshæren,red) lagret op igen med alle slags våben. Det er regeringen, som har givet våben til mig. Jeg vil gerne sige tak til Kina for at give FARDC alle disse våben”, sagde han.

Millioner af civile dræbt

DR Congo – det tidligere Belgisk Congo – har siden 1998 været præget af borgerkrig mellem regeringsshæren og diverse oprørsmilitser, hvoraf nogle består af hutuflygtninge fra nabolandet Rwanda.

Mindst tre millioner civile er omkommet som konsekvens af konflikten, der er endt som Afrikas blodigste borgerkrig nogensinde. End ikke konflikten i Algeriet, som kostede omkring 1 million civile algierere livet og ødelæggelse af 8.000 landsbyer, udbredt tortur og terror, før franskmændene forlod kolonien i 1962, kan måle sig hermed.

For at undgå et videre blodbad i DR Congo befinder der sig 17.000 fredsbevarende FN-soldater i landet i en af de største fredsbevarende aktioner nogensinde. De batter dog ikke meget, især i den lovløse østlige del, da nationen er så enorm, at dens areal svarer til Spanien, Frankrig, Tyskland, Sverige og Norge lagt sammen.

Og som er så uvejsom, at flere regioner er mere eller mindre utilgæn-gelige store dele af året og som i øvrigt grænser op til ni andre stater.

Siden 2008 har regeringshæren udført tre store offensiver mod de rwandesiske rebeller FDLR. Disse episoder beskrives som katastrofale af FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder og har medført drab, voldtægter og mishandling af et meget stort antal civile.

Våbenhandelstraktat for at forhindre overgreb

Amnesty International opfordrer til politisk opbakning til en våbenhandelstraktat i FN, der kan forpligte de våbeneksporterende lande til at foretage grundige vurderinger af menneskeretssituationen i hvert enkelt tilfælde, inden der gives grønt lys for leverancer.

”Situationen i DR Congo illustrerer et akut behov for, at regeringer overalt i verden enes om en omfattende våbenhandels traktat. De endelige forhandlinger i FN finder sted i juli, og det er en historisk chance for, at regeringerne kan sikre, det sker”, siger Paule Rigaud, vicedirektør for Amnesty International i Afrika.

Herhjemme bør “statsministeren bruge mødet med Kinas præsident til at presse på for kinesisk opbakning til de nye internationale regler for våbenhandel, som skal forhandles på plads i FN til juli”, siger vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark Trine Christensen.

“Kina vil gerne fremtræde som en respektabel aktør på den internatio-nale scene, men er samtidig en af verdens største våbeneksportører til konfliktzoner, bl.a. Sudan og DR Congo. Det gør Kina medansvarlig for menneskeretskrænkelser, som skyldes manglende kontrol med våben”, anfører hun.

Man kan læse hele rapporten om våbenhandlen med DR Congo på
http://www.amnesty.org/en/library/asset/AFR62/007/2012/en/cdd8cdd9-913f-4dc5-8418-71d2eedbdde0/afr620072012en.pdf