Amnesty klar med ny grundbog om rettigheder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Amnesty International har netop udgivet sin anden og kraftigt udvidede udgave af organisationens grundbog om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der giver detaljeret indføring i rettighederne.

”Human Rights for human dignity: a primer on economic, social and cultural rights”, hedder Amnesty Internationals grundbog, der giver et overblik over økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSK).

Bogen giver en detaljeret indføring i rettighederne, deres status i dag og erfaringer med at kæmpe for deres implementering lokalt, national, regionalt og internationalt.

Ligeledes giver den eksempler på krænkelser af rettighederne og anbefalinger til, hvad der kan gøres for at rette op på disse krænkelser.

Bogen sætter fokus på de forpligtelser, regeringer og andre aktører, såsom selskaber og internationale organisationer, har.

Amnesty udgav første gang sin grundbog i 2005. Denne opdatering afspejler betydelige udviklinger i løbet af det forgangne årti.

Siden grundbogen første gang blev udgivet, er den blevet anvendt af tusinder af menneskeretsaktivister rundt om i verden, der ønsker at få en bedre forståelse for de grundlæggende rettigheder og dermed bedre kunne forsvare dem.

Bogen henvender sig til alle, der arbejder på området eller som ønsker at gøre det.

Publikationen kan hentes som PDF-fil her eller som netbog her.