Amnesty: Menneskerettighederne skal på skoleskemaet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

KØBENHAVN, 9. marts 2009: Torsdag indvier undervisningsminister Bertel Haarder Amnesty Internationals nye undervisningscenter Amnesty Interactive, som skal bringe menneskerettighederne ind i de danske klasseværelser.

I Amnestys lokaler på Gammeltorv i København vil folkeskolelærere og lærerstuderende fremover få mulighed for at deltage i interaktive kurser om menneskerettigheder, og om hvordan man underviser 8.-10. klasser i dem. Målet er, at menneskerettigheder bliver en del af skolernes pensum.

Den internationale krig mod terror har i de senere år undermineret grundlæggende rettigheder i mange af verdens lande, og med USA i spidsen er der sat spørgsmålstegn ved helt elementære forhold som forbudet mod tortur og retten til en fair retssag.

Amnesty International ser det som sin opgave at rette op på den udvikling og genoprette respekten for de menneskerettigheder, der blev nedfældet i 1948. Derfor åbner den danske afdeling nu et særligt undervisningscenter – Amnesty Interactive – som skal inspirere skolelærere og lærerstuderende til at undervise 8.-10. klasser om menneskerettighederne.

– Målet med Amnesty Interactive er at sikre, at børn og unge – både som borgere i Danmark og som borgere i verdenssamfundet – vokser op med en forståelse af menneskerettighedernes betydning. Vi ønsker at skabe en forventning hos børn og unge om, at rettighederne som noget naturligt skal respekteres, og at menneskerettighederne forbliver et stærkt fundament i vores moderne samfund”, siger Amnestys generalsekretær Lars Normann Jørgensen.

Læs hele artiklen på www.amnesty.dk