Amnesty om Muhammed-sagen: Frihed under ansvar

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

De seneste ugers begivenheder har sat fokus på spørgsmålet om, hvor grænserne for ytringsfrihed bør ligge i samfund med forskellige kulturer, skriver Amnesty Danmark i en presseudtalelse tirsdag.

Forskellige samfund sætter grænser for ytringsfrihed på forskellige måder. Sagen om tegningerne af profeten Mohammed viser dog, at konsekvenser af handlinger i et land let spreder sig til andre lande.

I dag står vi, mere end nogensinde, overfor den udfordring at sikre de universelle menneskerettigheder på områder, der traditionelt har været underlagt national lovgivning og nationale samfundsværdier hedder det.

På baggrund af stigende intolerance og mistænksomhed mellem religiøse og andre grupper i store dele af verden – herunder også Danmark – får sagen konflikten mellem 2 principper til at træde frem. På den ene side ytringsfriheden og på den anden respekten for bl.a. religiøse og etniske befolkningsgrupper.

Amnesty International tager klart afstand fra trusler mod og angreb på ambassader, konsulater og andre nationale kontorer. Det kan ikke legitimeres under nogen omstændigheder, og det underminerer internationale relationer. De ansvarlige for sådanne trusler og angreb skal stilles til ansvar.

Amnesty tager ligeledes utvetydigt afstand fra trusler af enhver art, herunder dødstrusler, mod enkeltpersoner eller grupper af personer. Enhver, der fremsætter sådanne trusler, skal retsforfølges.

Amnesty tager afstand fra enhver ytring, som har karakter af hadefuld tale og ringeagt for andre menneskers religion, race og seksualitet. Der er hermed ikke lagt op til en indskrænkning af ytringsfriheden, men til en mere nuanceret forståelse af dens konsekvenser, hvis den udøves uden hensyn til moral og gensidig respekt.

Hvad angår tegningerne af profeten Mohammed må Amnesty fastholde at såvel tegnere, som avisen, der bringer tegningerne, har ytringsfrihed under respekt for loven.

Det betyder, at enhver, der måtte føle sig forulempet af tegningerne, bør rejse sagen ved domstolene, som herefter afgør, om der foreligger en lovovertrædelse.

Ytringsfriheden kan således få juridiske konsekvenser med udgangspunkt i blasfemi-, injurie- og racismelovgivning m.m.

Derudover har ytringsfriheden også etiske grænser, der indebærer, at vi har et fælles ansvar for at sikre, at den sker under ansvar og således ikke bliver brugt til at sprede trusler og had, ringeagt, forhånelse el. lign. mod religiøse og etniske befolkningsgrupper, racemæssige eller seksuelle minoriteter.

Amnesty må konstatere, at allerede inden sagen om Mohammed tegningerne kom op, havde sprogbrugen i Danmark og andre europæiske lande over for fremmede udviklet sig i en faretruende negativ retning, som tjente til at stigmatisere, nedgøre og isolere bestemte befolkningsgrupper.

En sådan sproglig aggression kan føre til bitterhed og kulturelle konfrontationer.

Det er ikke en begrænsning af ytringsfriheden at forvente, at den bliver forvaltet på en måde, der fremmer dialog og gensidig respekt.

Regeringer og borgere i alle kulturer er forpligtede af de universelle menneskerettigheder. De er vores fælles værdigrundlag og den platform, vi skal bruge til at skabe forståelse og respekt for hinanden og løse vores uoverensstemmelser, slutter presseudtalelsen.

Fra FNs konvention om civile og politiske rettigheder

Artikel 18

1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret skal omfatte frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner samt undervisning.

2. Ingen må underkastes tvang, der kan begrænse hans frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg.

3. Friheden til at give udtryk for en religion eller tro må kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder.

4. De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at respektere forældres og i givet fald værgers frihed til at sikre omsorg for deres børns religionsundervisning og moralske opdragelse i overensstemmelse med deres egen overbevisning.

Artikel 19

1. Enhver har ret til meningsfrihed uden indblanding.

2. Enhver har ret til ytringsfrihed denne ret skal omfatte frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker af enhver art uden hensyn til landegrænser, i mundtlig, skriftlig eller trykt form, i form af kunst eller ved andre midler efter eget valg.

3. Udøvelsen ad de ved denne artikels stk. 2 hjemlede rettigheder medfører særlige forpligtelser og et særligt ansvar. Den kan derfor undergives visse begrænsninger, men dog kun sådanne som er hjelmet ved lov og er nødvendige:

a) af hensyn til respekten for andres rettigheder eller omdømme

b) af hensyn til statens sikkerhed, den offentlige orden (ordre public) , sundhed eller sædelighed.

Artikel 20

1. Al propaganda for krig skal være forbudt ved lov.

2. Enhver tilskyndelse til nationalt had, racehad, eller religiøst had, som ophidser til forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold, skal være forbudt ved lov.