Amnestys grundlægger død

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Amnesty Internationals grundlægger, Peter Benenson, døde fredag den 25. februar, 83 år gammel.

Peter Benenson grundlagde Amnesty International i 1961, først som en kampagne for at få løsladt 6 samvittighedsfanger. Men kampagnen udviklede sig hurtigt og snart var verdens første og største internationale menneskeretsorganisation – Amnesty International – født.

I dag har Amnesty International 1,8 millioner medlemmer og støtter i 150 lande, flere end 60.000 af dem bor i Danmark. I de 44 år, der er gået, har Amnesty International arbejdet for over 50.000 ofre for menneskerettighedskrænkelser og inspireret millioner til at kæmpe for menneskerettighederne verden over.

Gav os mulighed for at forandre

– Peter Benenson bragte lyset ind i de mørke fængsler og angstfyldte torturkamre og dødsceller overalt i verden, indleder Amnesty Internationals generalsekretær, Irene Khan, sine mindeord.

– Han var manden, hvis samvittighed lyste op i en grum og skræmmende verden, manden som troede på det enkelte menneskes evne til at forandre. Med Amnesty International gav han hver enkelt af os muligheden. Hans vision i 1961 pustede liv i kampen for menneskerettigheder, hans gave til os i 2005 er en verdensomspændende bevægelse for menneskerettighederne, som aldrig kommer til at dø.

Hjalp tyske jøder som 16-årig

Peter Benensons første kampagne førte han som 16-årig elev på kostskolen Eton. Her forsøgte han at overtale skolen til at støtte et projekt for forældreløse børn under den spanske borgerkrig. Han ”adopterede” selv et af disse børn ved regelmæssigt at sende penge.

Næste kampagne gik ud på at hjælpe tyske jøder, der flygtede fra Hitlers Tyskland. Trods stærk modstand lykkedes det ham at skrabe 4.000 pund sammen og på den måde redde 2 unge jøders liv.

Uretfærdige retssager gjorde ham rasende

Efter nogle år i den engelske hær kastede Peter Benenson sig over juraen. Han gik ind i arbejderpartiet Labour og blev et ledende medlem af Society of Labour Lawyers.

Fagbevægelsen sendte ham som observatør til Spanien for at overvære en række retssager i begyndelsen af 1950erne. Hans oplevelser under retssagerne og det, han så i de spanske fængsler, gjorde ham rasende. På et tidspunkt gav han dommerne i en retssag en lang liste med klager over retssagen. Det førte til frifindelse, hvilket var meget usædvanligt i det fascistiske Spanien.

Under Ungarns-krisen i 1956 lykkedes det Benenson at samle en gruppe jurister fra Labour, Liberale og Konservative til en tværpolitisk delegation, som skulle være observatører ved retssager i Ungarn.

Amnesty blev født i bussen

I 1961 fik Peter Benenson den ide, som blev grundlaget for verdens største menneskeretsorganisation, Amnesty International. Mens han sad og læste avis i bussen, faldt hans blik på en artikel om 2 unge studenter, der havde skålet for friheden på en café i Lissabon. Denne ”forbrydelse” takserede det portugisiske diktatur til 7 års fængsel.

Benenson steg af bussen ved Trafalgar Square og gik ind i kirken St. Martins in the Field. Her tændte han et lys og besluttede, at han ville starte en kampagne. Den 28. maj 1961 fik han en helsides opfordring til handling på forsiden af avisen “The Observer” med overskriften: De glemte fanger.

Flere end 1.000 mennesker tilsluttede sig kampagnen, begrebet ”samvittighedsfanger” blev alment kendt og Amnesty-lyset med pigtråden omkring blev symbolet for håb og frihed verden over.

Lyset brænder for dem, vi ikke fik hjulpet

Ved en ceremoni i anledning af Amnestys 25 års jubilæum uden for St Martins in the Field sagde Peter Benenson: – Lyset brænder ikke for os, men for alle dem, vi ikke lykkedes at befri fra fængslerne, de, som blev skudt ned på vej til fængslet, de, som blev tortureret, de, som blev kidnappet og de, som ”forsvandt”. Det er dem, lyset brænder for.

Peter Benenson døde fredag 25. februar 2005 kl. 22.45 på John Radcliffe hospitalet i Oxford.

Amnesty International holder senere en offentlig mindehøjtidelighed. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt.

Yderligere oplysninger hos pressechef Stig Nielsen eller kommunikationschef Ulla Baden, Amnesty International, tlf. 33 45 65 65