Uddrag af analyse i dagbladet Politiken om, hvorfor VK-regeringen svinger øksen over statspengene til de private organisationers u-landsoplysning
Af Kim Faber
Ingen af de mange kilder i bistandsmiljøet – det være sig organisationsfolk, politikere og andre iagttagere, som Politiken de seneste dage har talt med – tror et sekund på, at forslaget (om at skære 32 millioner fra u-landsoplysningen, red.) er Ulla Tørnæs eget.
Det kan umuligt, påpeger kilderne, være en tidligere undervisningsministers drøm at kappe hovedet af projekter, som bl.a. skaffer lødigt undervisningsmateriale til danske skoler og gymnasier. Lige så lidt tror de på, at forslaget stammer fra embedsmændene i Danida, hvor der også rystes på hovedet af forslaget.
Alle peger derimod på, at Ulla Tørnæs har fået præsenteret omlægningen som et diktat fra VK-regeringens koordinationsudvalg, der udstikker regeringens politik i stort og småt. Udvalgets stærke mænd er statsminister Anders Fogh Rasmussen, finansminister Thor Pedersen og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, alle fra Venstre.
Teorien om at ideen er fostret i det magtfulde K-udvalg, understøttes af, at ingen ordførere i regeringspartierne blev spurgt, inden udviklingsministeren plantede historien i Jyllands-Posten.
Iagttagere peger i øvrigt på, at en stærkere minister end Tørnæs aldrig ville have fundet sig i at skulle gå i byen med et så upopulært forslag, der ikke giver andet end ballade og problemer.
Køber man tesen om K-udvalgets fremtrædende rolle, springer to motiver i øjnene: For det første hensynet til regeringens støtteparti Dansk Folkeparti (DF).
Partiet opfatter de fleste af bistandsorganisationerne – ikke mindst Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp – som venstresnoede agitatorer, der kæfter op med kritik af regeringen i stedet for at koncentrere sig om at hjælpe de fattige i u-landene.
Ved sidste års finanslovsforhandlinger var det således kun på et hængende hår, at de konservative forhandlere forhindrede DF i at komme igennem med et forslag om en voldsom reduktion af statstilskuddet til de 2 organisationer. Venstre tav – og samtykkede dermed med DF.
Den fjendtlige holdning til især Folkekirkens Nødhjælp rækker nemlig langt ind i landets største parti, hvor mange nærmest opfatter organisationen som en afdeling af Det Radikale Venstre.
VK-regeringen har da også, siden den tiltrådte i 2001, strammet det økonomiske greb om bistandsorganisationerne. Ligesom der konstant rumler rygter om, at regeringen på et tidspunkt vil kræve, at organisationerne skaffer væsentlig flere indtægter udenom statskassen, end de gør i dag. Hvilket især vil ramme Mellemfolkeligt Samvirke, der stort set ikke har nogen tradition for at samle penge ind.
Set med K-udvalgets øjne tjener indgrebet mod oplysningsmidlerne altså 2 udmærkede formål: Det gør DF glad, og det fastholder og forstærker bistandsorganisationerne i deres angst for yderligere økonomiske stramninger. Kort sagt en god, gedigen øvelse i disciplinering, så de højrøstede kan lære at holde igen med kritikken af regeringens u-landspolitik.
Analysen stod i Politken søndag den 28. august 2005
Kilde: www.ms.dk – lagt på ms.dk med tilladelse fra Politiken
