Det er nok bedst at forberede sig på det værste fra Venstre og håbe på det bedste fra de konservative, når regeringen tirsdag fremlægger sit finanslovsforslag for 2016 – hvis man altså er tilhænger af en stor udviklingsbistand.
På den anden side ved vi kun noget med sikkerhed, når forslaget offentliggøres, for embedsværk og politikere har holdt kortene ualmindeligt tæt til kroppen dennegang, selv om udenrigsministeriet angiveligt afleverede sine tal til finansministeriet for over en uge siden.
Lars Løkke taler i FN mandag
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går nemlig mandag på talerstolen i FN i New York, og det ville næppe være opportunt for ham at tale for FNs 192 andre medlemslande på baggrund af sparehuggene.
Forestil Dem, at vor statsminister konfronteres med, at hans regering vil spare stort i vor støtte til FNs mange organisationer f.eks.
Den multilaterale bistand gennem FN m.v. er således i SR-regeringens finanslov for 2015 anslået til at stige fra 1,43 milliarder i år til 1,87 mia. i 2016, 1,68 i 2017 og hele 1,96 mia. i 2018.
Her har FNs centrale koordinerende organ, Udviklingsprogrammet UNDP (345 mio. kr. i år) før været spareobjekt og kan blive det igen.
Eller hvad med bistandsklumpen, der hedder “hiv, aids, befolknings- og sundhedsprogrammer”. Den løber op i mere end halvanden milliard fra 2016 til 18.
Jo, det kunne rigtignok se kønt ud, mens vi har vor fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ovre i New York for at promovere sit kandidatur som chef for FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).
Hemmelighedskræmmeriet er måske også forståeligt i forhold til konsekvenserne, både for de samarbejdslande, der får meget mindre dansk bistand, eller helt lukkes ned som partnere og for de mange stillinger, der skal nedlægges, når ambassader og andre repræsentationer slankes eller helt forsvinder.
Eneste håb….
Eneste håb for udviklingsbistanden – hvis man kan sige det sådan – er faktisk, at flygtningeudgifterne holdes i ave eller nedbringes.
Regeringen har allerede fået vedtaget en nedsættelse af de offentlige ydelser for flygtninge, så en enlig flygtning, der før fik 10.849 kr., i fremtiden får 5.945 kr. På tilsvarende måde vil en familie med to børn, som før fik 28.832 kr. i kontanthjælp, i stedet modtage 16.638 kr.
Ifølge regeringsgrundlaget kommer der flere stramninger. Det skal bl.a. gøres vanskeligere at få familiesammenføring for udlændinge, der har ringe forudsætninger for at blive integreret i det danske samfund, og flygtninge skal ikke kunne opnå permanent ophold uden at kunne tale dansk og være i arbejde.
Det store regnestykke
Men før vi drukner i tal for spareknivens hærgen lige et resumé:
For hele 2015 afsatte den tidligere SR-regering 17,7 miliarder kr. til udviklingsbistand – eller ca. 0,87 procent af bruttonationalindkomsten (BNI).
Regeringen vil med støtte fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sætte bistandsprocenten ned til 0,7 – hvilket som udgangspunkt modsvarer 2,6 milliarder.
De konservative vil nøjes med at gå ned på 0,8 pct. – og forskellen er markant, fordi det beløb (hovedstolen), som procenten beregnes af, er så enormt.
0,7 procent = 14,24 milliarder kroner (svarende til et fald på 19,5 procent)
0,8 procent = 15,49 milliarder kroner (svarende til et fald på 12,5 procent).
Kun begyndelsen….
Men det er kun begyndelsen for den trængte langsigtede bistand til de fattige nationer.
For rundbarberingen fortsætter:
3,5 milliarder skal skønsmæssigt gå til at modtage det stigende antal asylsøgere (kan regnes med internationalt som bistand) – det er mere end SR afsatte.
1,8 milliarder skal gå til nødhjælp /humanitære indsatser. Det var denne rekordsum, SR-regeringen afsatte i 2015, og det vil den nye regering fastholde også i 2016. Altså en videreførelse af søkket i den egentlge bistand ved overførsel af midler til nødhjælp.
Samtidig vil Venstre-folkene tilbageføre en stor del af de midler til erhvervsstøtteordningerne, der blev fjernet af den tidligere regering som led i sidste efterårs finanslovsforlig med SF og Enhedslisten for 2015.
Hvor skal pengene så komme fra?
Ja, de kommer ikke fra bistanden til de såkaldte nærområder, hvor så mange flygtninge hidrører fra. Det er ustabile, men i udgangspunktet relativt rige u-lande syd og øst for Middelhavet.
Tværtimod, her er der bred politisk enighed (inkl. socialdemokraterne og de konservative) om at omdirigere mange midler til. Så også her rammes det langsigtede træk i de fattigste nationer.
De kommer næppe heller ikke fra det såkaldte naboskabsprogam, mestendels for Østeuropa, som er gennemført i bred politisk enighed.
Ej heller fra en masse aftalebundne udgifter, f.eks til store og mindre internationale organisationer, man ikke sådan kan røre.
Eller fra bistanden via de folkelige organisationer (NGOerne), som p.t. får 1,1 milliard kr. Det er i hvert fald ikke, hvad Venstre hidtil har givet udtryk for. De slipper formentlig relativt billigt med en grønthøsterbesparelse på fem, måske ti procent.
Men hvorfra skal pengene SÅ tages?
Udover personalebesparelser (hvor udgifterne ellers forudses stige fra 771 mio. i år til 797 mio. kr. i 2016) og udradering af nogle “røde bolcher” til venstrefløjen i forrige finanslovsforlig kredser vi ind på dansk bistands historiske kerne.
Det er den langsigtede indsats for at ophjælpe fattige mennesker til en bedre og mere meningsfuld tilværelse i fjerne egne som Afrika syd for Sahara, Asien og Latinamerika.
Det vil med andre ord sige landeprogrammer i en stribe nationer.
Development-darlings….
Bangladesh kan henregnes under betegnelsen “development-darlings” og her vil Venstres politiske ordfører, Jakob Elleman-Jensen, gerne ændre på tingene:
“Det er altså på tide, at vi tager et opgør med nogle af de development-darlings, som har modtaget udviklingsbistand i 40 år uden at du kan se forskellen på dem og de sammenlignelige nabolande. Det må vi erkende, at vi har gjort forkert og det må vi holde op med”, sagde han tll Berlingske i seneste valgkamp.
“Tanzania er et oplagt eksempel, men jeg vil altså ikke udpege konkrete projekter, der ikke skal være der rmere… vi må jo få en gennemgang af, hvor vi bruger pengene og hvor vi kan bruge dem nyttigere”.
Ifølge Danmarks dav. ambassadør i landet, Johnny Flentø, er det store flertal af tanzanianere fattige den dag i dag, til gengæld er nationen på vej frem økonomisk og et powerhouse af stabilitet i en urolig region.
Vil Venstre spare her (og det tyder meget unægteligt på), er der rigtig mange penge at tage af: 400 mio. kr. ventes udbetalt årligt fra dansk side frem til og med 2018 = 1,6 milliarder.
Den kendte u-landskommentator, journalist Knud Vilby, gør dog i et indlæg på Facebok mandag opmærksom på, at “Tanzania ikke kan skæres, uden at man bryder en regeringsaftale”.
“Der er netop indgået en flerårig tilsagnsaftale, som vil gøre det til et regeringsbrud at skære. Interessant at se, om de alligevel vil gøre det”, anfører han.
Andre store lunser
Der er skam også andre store afrikanske lunser at skære i:
* For Uganda er udbetalingerne anslået til 1,255 milliarder fra 2015 til og med 2018 (fire år)
* For Mozambique er det 1,365 milliarder frem til 2018
* For Ghana 1,358 milliarder frem til 2018
* For Burkina Faso 977 mio. kr. frem til 2018
Kan man spare og satse samtidig
Disse lande har alle et stærkt og indarbejdet udviklingssamarbejde med Danmark og de ligger alle i Afrika syd for Sahara.
For det er her 60 procent af alle danske bilaterale (direkte ydede) bistandsmidler ligger. Og det er her, at Venstre vil dirigere opimod 80 procent af bistanden hen – altså øge den.
For slet ikke at tale om Mellemøsten, hvor konflikten mellem Israel og dets naboer optager sindene.
Her har Danmark en markant bistandsprofil i Det palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden, som trods skepsis til nogle af af dets dispositoner er en pæn stor modtager af danske bistandsmidler.
I år forventes der udbetalt 192 mio. kr. og frem til og med 2018 i alt 813 millioner.
Udfra sikkerhedsinteresser falder det ind under danske vinger, men mener Venstre – og især Dansk Folkeparti – at det er pengene værd?
Hvad med Afghanistan?
En jættestor potentiel spareklump under den bistand, Danmark selv yder (bilateralt), er Afghanistan, men her gælder indtil videre særlige regler i dansk politik, der på en måde løfter landet ud af den generelle u-landspolitiske debat.
Den barske forhistorie er 43 faldne danske soldater fra 2006 til januar 2013 og mange sårede – og deres indsats skal ikke have været forgæves.
Danmark er det NATO-land som har haft de største tab per indbygger. Vi er ligeledes en af de største bidragydere til den internationale styrke (ISAF) per indbygger.
Bundet af forlig
Der er bred politisk enighed om at bistå afghanerne meget håndfast og omfangsrigt; så omfangsrigt, at det fattige, borgerkrigshærgede og korruptionplagede land i Centralasien ganske enkelt er næststørste modtager af dansk bistsand.
Iføge finansloven for 2015 forventes der udbetalt 333 mio.kr. i år til at bistå Afghanistan og samlet set 1,32 milliarder frem til og med 2018. Faktisk er der afsat betydeligt flere penge, men landet vurderes ikke at kunne absorbere dem hurtigere på forsvarlig vis end angivet ovenfor.
Endelig er der Nepal, som indtil videre lider af eftervirkningerne af det ødelæggende jordskælv i april og på den konto modtager humanitær nødhjælp.
Her har et langvarigt tovtrækkeri mellem de toneangivende politiske kræfter nedsat effektiviteten af udenlandsk udviklingsbistand.
På finanslov 2015 er der afsat 167 mio. kr. i forventede udbetalinger i år og i alt 692 millioner frem til og med 2018 til det smukke, men fattige land i Himalaya.
Hvor mange prioritetslande?
Danida har for øjeblkket 20 særligt udvalgte samarbejdslande for bistanden, såkaldte prioritetslande.
I Vestafrika er det: Burkina Faso, Ghana, Mali og Niger, i Østafrika Etiopien, Kenya, Somalia, Sydsudan, Tanzania og Uganda og i det sydlige Afrika Mozambique og Zimbabwe.
I Asien er det Afghanistan, Bangladesh, Burma, Indonesien, Nepal og Pakistan. I Mellemøsten Palæstina og i Sydamerika Bolivia.
Dog med det forbehold, at neddroslingen af årtiers bistand til Vietnam først er afsluttet ved udgangen af 2015.
“Så forskellige lande…. giver en diffus indsats og slører muligheden for at se virkningen af den danske udviklingsbistand”, skrev Venstre i 2013.
Så man vil gerne bringe antallet ned.
Bolivia ryger ud
Udover Bolivia som en sikker kandidat til at forlade Danida-klubben kan nationer /områder som Etiopien, Nepal, Niger, Palæstina og Zimbabwe meget vel stå på Venstres liste.
Sydsudan kan også komme ind på stregen, da reel udvikling i Afrikas nye, urolige nation er standset indtil videre.
Mozambique og Bangladesh er tillige akut i farezonen. Meget mere om bistanden til Mozambique på
http://globalnyt.dk/content/mozambique-hjaelpe-et-rigt-og-meget-fattigt-land
Når i hvert fald Zimbabwe og måske også Mozambique i det sydlige Afrika ryger ud, skyldes det bl.a. at begge er de facto etpartistater og har været det siden uafhængigheden i henholdsvis 1980 og 1975.
Det giver anmærkninger i karakterbogen.
Se analysen før valget på
http://globalnyt.dk/content/venstres-sparehug-kan-falde-over-alt
Presserende spørgsmål
Venstre-regeringens finanslovsforslag vil under alle omstændigheder give svar på nogle af de mest presserende spørgsmål:
Er Danida på vej ud af både Asien og Latinamerika? Bliver landeprogrammer lukket i Mozambique, Zimbabwe, Bolivia, Nepal? Får Afrika mere? Får nærområderne mere? Hvor stor bliver nedskæringen på NGO-bistanden? Hvad med erhvervs-instrumenterne?
Dansk ingeniørforening samler op på det hele på sit møde mandag d. 5. oktober (med tilmelding senest 2. okt). Mere på
Som en iagttager siger til Globalnyt:
“Det er min fornemmelse, at mange i u-landsmiljøet slet ikke er klar over, hvor drastiske nedskæringer, der bliver tale om. Langt værre end i 2002 (da VK kom til, red.)”.
“Trist at NGO-verdenen valgte at skåne Venstre i valgkampen, når der blev brugt ganske mange penge på barske avisannoncer mod den tidligere regerings langt mildere, midlertidige nedskæringer”.
Fattigdomsorienteringen…
Bundlinjen er, at en sparesabel over den mangeårige danske indsats især i Afrika syd for Sahara vil gå udover fattigdomsorienteringen i hele bistanden.
Dén, der siden dansk statslig bistands barndom i 1962 har været udgangspunkt og ledetråd for indsatsen med de mange milliarder.
Hvem ved om regeringen vil gøre op med fhv. udviklingsminister Christian Friis Bachs (R) opdeling af u-landsmidlerne på finansloven i en fattigdomsorienteret ramme og en global ramme til alt det andet.
I beløb 11,355 milliarder mod 5,566 mia. – dertil kommer administration for 771 mio. kr. = 17,7 milliarder.
Eller hvad med oplysningsindsatsen herhjemme om u-landene, som blev sat op med en klækkelig ekstrabevilling i 2015 af tidl. handels- og udviklingsminister Mogens Jensens (S), som tog initiativ til at sende danskere ud i verden – så de kunne komme hjem og fortælle os andre derom.
Hvordan det gik sidst: SR-regeringen og de “røde bolcher”
SR-regeringen, SF og Enhedslistens milliardbesparelse på udviklingsbistanden i 2015 ramte Kjeld Philips store østafrikanske samarbejdsdrøm med et cut på 400 mio. kr. , skrev dav. U-landsnyt.dk i november i fjor.
Her gennemgik vi besparelser og omlægninger – flere af dem bemærkelsesværdige og med rødt fortegn:
* 485 millioner kr. – altså næsten halvdelen af pengene – findes på den BILATERALE BISTAND til u-landene i Afrika, Asien og Latinamerika
Kjeld Philips store østafrikanske projekt får ikke en eneste bistandskrone
Hovedparten af de 485 mio. kr. fremkommer ved helt at annullere et program for regional økonomisk integration i ØSTAFRIKA. På regeringens finanslovforslag var der afsat 400 mio. kr. over fem år til det formål.
“Regional integration” kan lyde uspændende, men der er tale om systematisk at bygge videre på tanken om et nært østafrikansk samarbejde, som Danmark har støttet helt siden 1960erne – bl.a. som en slags eksport af de nordiske samarbejdsbestræbelser.
Dengang var professor Kjeld Philip (1912-1989) udsendt til Kenya og blev formand for Kommissionen for Østafrikansk Samarbejde og senere også dens sekretariatsleder i Nairobi – det var den spæde forløber for dagens visioner om et østafrikansk fællesmarked og en slags fremtidig politisk union a la EU.
East African Community (EAC) omfatter siden 2007 Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda og har hovedkvarter i Arusha i det nordlige Tanzania – se http://www.eac.int
En toldunion er i hus og en møntunion på trapperne i den enorme region. Den omfatter 1,82 mio.kvadratkilometer med henved 145 mio. indbyggere og er et potentielt afrikansk powerhouse.
Også af den grund vil en historisk set så markant donors faneflugt blive bemærket. For hele støtteprogrammet slettes.
Andre nedskæringer – og satsninger:
* PAKISTAN får reduceret sit danske bistandsprogram, der skal fremme stabilisering og genopbygning, med 30 millioner kr. Pakistan er et relativt nyt samarbejdsland for Danida, og et land, der ligger i den rige ende, men stadig har millioner af dybt fattige og ulighederne i samfundet er enorme.
* AFGHANISTAN (verdens måske mest korrupte land) får udskudt dele af sit i forvejen store landeprogram; det giver en besparelse på 64 millioner kr.
Regeringen forventer dog som lovet at kunne stille med de penge, som er afsat ifølge det brede politiske forlig om Afghanistanplanen – pengene bliver blot udskudt.
* PALÆSTINA får trods besparelser andre steder afsat ni ekstra millioner kr. til et tre-årigt bidrag til DET DANSKE HUS i PALÆSTINA (DHIP). En mærkesag for SF og Enhedslisten, der ønsker stærkere bånd til palæstinenserne, og en kærkommen håndsrækning til det økonomisk plagede hus i Ramallah.
Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl er da også “glad for at kunne sikre driften af det danske Hus i Palæstina”.
“Det har vi arbejdet for længe. Det er vigtigt, at vi er tilstede i Palæstina, og at der bliver skabt grundlag for samarbejde og dansk støtte til Palæstina”, siger han.
Det Danske Hus i Palæstina blev indviet i 2009, og fungerer i dag som et sted, hvor danskere og palæstinensere kan mødes.
Formålet er at fremme samarbejde mellem danske og palæstinensiske enkeltpersoner, organisationer og virksomheder – se også http://www.dhip.ps/index.php?lang=da
Hidtil har årlige bevillinger støttet huset. Nu er der sikret støtte for en fast periode på tre år og dermed skabt lidt mere arbejdsro.
* 208 millioner kr. findes på ERHVERVSSTØTTEORDNINGER som Danida Business Partnerships og Danida Business Finance
Det sker både efter ønske fra SF og Enhedslisten og – ikke mindst – efter en ny kritisk evaluering (vurdering) af denne del af u-landsmidlerne, som skal komme danske virksomheder og deres partnere i u-landene til gode.
* DANIDA BUSINESS PARTNERSHIPS (DBP)
Der var afsat 237 mio. kr. i 2015 til etablering af partnerskaber med det private erhvervsliv. Rammen reduceres med 162 mio. kr.
Det sker også i lyset af den nylige evaluering og handels- og udviklingsministerens efterfølgende beslutning om at sætte DBP i bero med henblik på at ny- og videreudvikle (dele af) erhvervsstøtteordningen.
* DANIDA BUSINESS FINANCE
Der var afsat 300 mio. kr. i 2015 til rentestøtte, teknisk assistance, hensættelse af risikopræmier mv. Rammen nedjusteres med i alt 46 mio. kr.
162 + 46 millioner er en samlet besparelse på “erhvervsinstrumenterne” på 208 mio. kr. næste år.
* Social dialog og CSR
Der var afsat en pulje på 20 mio. kr. til SOCIAL DIALOG. Der afsættes i alt 80 mio. kr. yderligere til området, herunder også 25 mio. kr. til en CSR-pulje.
Disse initiativer undtages desuden for landeindkomstgrænserne på 3.300 dollars per indbygger, og de kan derfor finde sted i alle lande, der kan modtage udviklingsbistand, som defineret af OECDs bistandskomite (DAC) .
Giver et plus på 80 mio. kr.
Udenrigsministeriet modregner i sit faktaark disse 80 mio. i besparelserne på den samlede erhvervsstøtte, hvorefter regnestykket bliver 162 + 46 minus 80 = 128 mio.kr.
* 227 millioner kroner findes i besparelser på DET ARABISKE INITIATIV
* Regeringen ville med finansloven for 2015 oprindeligt give et to-årigt tilsagn om støtte til reformer og demokrati via Det Arabiske Initiativ. Det bliver nu reduceret til et etårigt tilsagn, hvilket giver en besparelse på 227 millioner.
* Der afsættes (ekstra) i alt 10 mio. kr. til indsatser inden for SKAT og UDVIKLING (bekæmpelse af skattely m.v.). Også en venstrefløjssag.
* 138 millioner kr. findes i besparelser på stabilisering og
KONFLIKTFOREBYGGELSE
* Regeringen havde afsat 150 millioner til stabilisering og konfliktforebyggelse, som dog ikke var udmøntet. De penge sløjfes. Men parterne har valgt at afsætte 12 millioner kr. i et fire-årigt bidrag til ikke-militære aktiviteter for konfliktløsning.
Det sker, efter Danmark de seneste år har været blandt de mest militært aktive nationer i Irak, Afghanistan og Libyen.
* Udredningsvirksomhed (led i Danidas kvalitetssikring af bistanden)
Rammen for udredningsvirksomhed finansierer UDREDNINGER af mindre omfang for at styrke kvaliteten af det danske udviklingssamarbejde.
Der var afsat fem mio. kr., og en reduktion på tilsvarende fem mio. kr. betyder dermed en nedlæggelse af udredningskontoen.
Besparelsen styrker ikke ligefrem dansk u-landsbistand.
* 27 millioner kr. findes i besparelser på DRIFT og ADMINISTRATION
På grund af besparelserne skal udenrigsministeriet fremover administrere en mindre del af den samlede danske bistand. Derfor reduceres omkostningerne til administration.
Kilde: Udenrigsministeriet
Omprioriteringer af bistandsrammen i 2015 (direkte fra aftalen)
Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har indgået aftale om udmøntning af omprioritering af udviklingsbistanden i 2015.
I denne aftale, der udmøntes inden for rammerne af dels regeringens målsætning om at arbejde for at opjustere udviklingsbistanden, så den over en årrække kommer tilbage på 1 pct. af BNI, dels lov om internationalt udviklingssamarbejde og strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, er regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten enige om at arbejde for:
•
at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse med FN-pagten, Verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN’s konventioner om menneskerettigheder.
•
i FN-regi, at flere lande giver mindst 0,7 pct. i udviklingsbistand, herunder arbejde for at sætte fokus på betydningen af, at rige lande yder deres bidrag til at bekæmpe den globale fattigdom og støtte udviklingen i verdens fattigste lande.
•
at udbrede god regeringsførelse og bekæmpe korruption, både hos bistandsmodtagere og hos donorer og samarbejdspartnerne.
•
at bistå udviklingslandene med at lukke skattehuller, adressere illegale kapitaloverførsler og fremme en retfærdig beskatning af naturressourcer i verdens fattigste lande.
•
at lægge stor vægt på, at dansk udviklingsbistand er effektiv. Derudover skal den danske udviklingsbistand løbende evalueres, og der vil desuden arbejdes på at udvikle endnu bedre metoder til at måle udviklingsbistandens effekt.
•
et stærkere samarbejde med og øget ejerskab og ansvar i verdens fattigste lande.
•
at styrke oplysningsarbejdet om forholdene i udviklingslandene og den danske udviklingsbistand.
Tilførsel af 200 mio. kr. til udviklingsbistanden i 2014
Der er enighed om, at der fremrykkes tilsagn for 200 mio. kr. fra 2015 til 2014, som udmøntes ved 100 mio. kr. i tilsagn til FN’s befolkningsfond og 100 mio. kr. i tilsagn til FN’s Børnefond i 2014. Tilsagnene til FN’s befolkningsfond og FN’s Børnefond reduceres tilsvarende i 2015. Det gennemsnitlige årlige danske niveau forbliver dermed på samme niveau.
Omprioritering af udviklingsbistanden i 2015
Der er enighed om, at der i stedet for en omprioritering på 2,5 mia. kr. kun omprioriteres 1,5 mia. kr. i 2015. Heraf reserveres 0,5 mia. kr. i form af en budgetregulering, som vil kunne omprioriteres i efteråret 2015, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Der henvises til tabel 1 nedenfor for udmøntning af denne delaftale. Nyt kapitel
Aftaler om finansloven for 2015 · November 2014
Yderligere bidrag
Derudover er der enighed om at yde nye bidrag på følgende områder:
Ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter
Der afsættes 12 mio. kr. til ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter, herunder oplysning og udredning til civile organisationer i nord og syd. I muligt omfang bygges videre på eksisterende mekanismer, puljer og programmer. Bidraget forventes udbetalt over en 4-årig periode.
Det danske hus i Palæstina
Der afsættes 9 mio. kr. til et 3-årigt bidrag til det danske hus i Ramallah (DHIP). Midlerne vil blive brugt til at etablere et mere langsigtet og strategisk partnerskab til afløsning af den projekttilgang, der hidtil har karakteriseret støtten til DHIP.
CSR-pulje og social dialog
Puljen til social dialog, hvortil der på regeringens forslag til finanslov for 2015 er planlagt tilsagn for 20 mio. kr., forøges med 55 mio. kr. yderligere til indsatser inden for erhvervsuddannelse, miljø og sociale standarder og små- og mellemstore virksomheders samfundsansvar samt rammebetingelser for arbejdsmarkeder i udviklingslandene.
Derudover afsættes 25 mio. kr. til en fortsættelse af CSR-puljen.
Derudover hæves landeindkomstgrænsen for de lande, hvortil aktiviteter under disse instrumenter kan bevilliges. Grænsen er p.t. fastsat til 80 pct. af topgrænsen for Verdensbankens definition af lavere mellemindkomstlande. Dette er p.t. 3.300 USD per indbygger. Dette hæves til den af OECD’s udviklingskomite (DAC) fastsatte øvre grænse for, til hvilke lande overførsler kan opgøres som udviklingsbistand. Denne grænse er p.t. 12.745 USD.
Skat og udvikling
Med regeringens forslag til finanslov for 2015 er der allerede afsat 5 mio. kr. til anti-korruptionsindsatser. Derudover vil der blive afsat yderligere 10 mio. kr. til skat og udvikling, herunder bekæmpelse af illegale kapitalstrømme. Dette vil gå til fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning mv. på området gennem civilsamfundsorganisationer og/eller relevante regionale og internationale organisationer.
Aftaler om finansloven for 2015 · November 2014
