Anderledes oplysningsprojekt fra Danida skal bringe os nærmere 3V

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Bogen “Turen går til en mindre skæv verden”, der udkom 27. april, er et nyt og anderledes oplysningsprojekt fra Danida, som skal øge danskernes kendskab til 2015 Målene og udviklingen i verdens fattigste lande.

Bogen kan fås gratis på biblioteker, hos boghandlere og på DSBs rejsebureauer i hele maj måned (så længe lager haves). Danskerne vil gennem Go-Cards, annoncer og anden markedsføring blive gjort opmærksom på, hvor de kan få den gratis bog, fremgår det af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet/Danida.

“Turen går til en mindre skæv verden” indeholder en grundig introduktion til 2015
Målene:

– spændende reportager og portrætter
– indlevende og personlige historier om mennesker i u-landene
– information om dansk u-landsbistand
– baggrund om udviklingsproblematikker
– grafikker og kort
– masser af faktabokse og praktiske oplysninger.

I “Turen går til en mindre skæv verden” kan man møde høvdingen i Ghana, der også er professor i geografi, og bankdirektøren i Bangladesh, der låner penge til de fattigste eller advokaten, som forsvarer kvinders rettigheder og mange flere.

Bogen er skrevet af journalist Jesper Strudsholm og er et samarbejde mellem Politikens Forlag og Dagbladet Politiken. Bogen er finansieret af Danida.

Oplysningsprojektet har lånt “Turen går til -konceptet”, som er en institution inden for rejselitteraturen. Målet er på denne måde at nå bredt ud til danskerne med en inspirerende bog om problemstillingerne i udviklingslandene.

Download bogen som pdf (11MB) her –

www.um.dk/NR/rdonlyres/247C72E5-56B2-4AAC-8CB6-803B3E7B8AB6/0/MindreSkaevverden.pdf

Yderligere oplysninger hos Charlotte Henriksen, Kommunikationsenheden, Udenrigsministeriet. E-mail: [email protected] , tlf.: 33 92 17 72.