Anders Fogh indviede havnemole og grusvej i Nicaragua

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Under sit netop overståede besøg i Nicaragua indviede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en dansk-finansieret havnemole i Pearl Lagoon i landets sydlige autonome Atlanterhavsregion (RAAS), skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside mandag.

Pearl Lagoon er den største by i kommunen af samme navn, der er gennemkrydset af floder og kanaler, og derfor spiller havnen en overordentlig vigtig rolle for trafikken.

Havnemolen er et godt eksempel på et bæredygtigt udviklingsprojekt med lokal deltagelse. Kommunen har selv betalt 5 procent af omkostningerne i form af gratis arbejde og levering af materialer, og pengene til vedligehold kommer ind via en mindre brugerbetaling for passagerer og fragt.

Antallet af både, der benytter havnemolen, har overgået forventningerne. Havnen har derfor skabt et overskud, som er brugt til at vedligeholde 2 mindre moler i området, ligeledes finansieret af Danida, anfører Udenrigsministeriet.

Ifølge den lokale Danida-rådgiver, Henry Myers, ved det danske transportsektorprogram er arbejdet i Atlanterhavsregionen karakteriseret ved projekter, der for relativt små midler gør en stor forskel. Der er anlagt 42 kilometer grusvej, 14 havne og udgravet tre sejlrender. Arbejdet fortsætter med 15 planlagte projekter til en samlet værdi af 27 mio. kr.

Statsministeren prøvekørte 18 kilometer Danida-finansieret grusvej mellem byerne Muelle de los Bueyes og Las Pavas. 150 indbyggere har med håndkraft anlagt vejen. En af fordelene ved den arbejdskraftintensive metode er, at næsten hele investeringen forbliver i lokalområdet og bidrager til den lokale økonomi.

Vejen gør det muligt for områdets småbønder at komme til markedet med deres produkter, og mælkeopkøberne har fået bedre adgang til kvægavlerne. Men i følge Laila Krytz, chefrådgiver for transportsektorprogrammet, er den største gevinst ved den slags projekter, at befolkningen lærer at organisere sig for at kunne varetage finansiering og vedligehold af vejen.

Den svage organisering er ofte et meget stort problem for arbejdet med at skabe bedre levevilkår for indbyggerne i Atlanterhavsregionen. Et andet mere konkret problem er de meget store mængder regn, der sætter en stopper for vejarbejdet halvdelen af året.

Fattigdommen på Atlanterhavskysten er mere udbredt end i resten af det mellemamerikanske land, og befolkningen føler sig overset og isoleret fra det øvrige Nicaragua. Men med den danske statsministers besøg kom der for en sjælden gang skyld massiv fokus på Atlanterhavsregionen.

Kilde: www.um.dk