Anti-torturcenter ønsker forbud mod tortur efter Hommel-dom

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København mener, at det er en vigtig dom, der torsdag blev afsagt i retssagen mod Anne-Mette Hommel og 4 medlemmer af militærpolitiet, skriver RCT i en presseudtalelse.

Hommel findes skyldig i grov pligtforsømmelse på grund af den inhumane behandling af fanger, jf. militære straffelov § 27, jf. IV. Genève-konvention om beskyttelse af civile personer i krigstid (art. 27 og 31).

Samtidig bortfalder straffen på grund af en række formildende omstændigheder. Retten har bl.a. lagt vægt på, at Hommel ikke modtog nogen vejledning fra sine foresatte om fangeafhøringerne, og at der ikke forelå klare retningslinier om, hvilke metoder man måtte anvende under fangeafhøringer.

Dommen bidrager til at fastlægge grænsen mellem, hvad der er inhuman behandling af fanger, og hvad der er lovlig magtudøvelse. Nu vil soldater fremover vide, at de ikke lovligt kan benytte de forhørsmetoder, som Hommel anvendte i Irak, dvs. at anbringe fanger i ubehagelige og stressende stillinger og nedsættende kalde dem ”hunde, hundelorte og mænd uden pikke”.

– Dommen bør følges op politisk gennem et udtrykkeligt forbud ikke alene mod tortur, men også mod umenneskelig og nedværdigende behandling både i den militære straffelov og i den almindelige straffelov, siger juridisk konsulent Therese Rytter, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)

– Militæret bør lave klare retningslinier for forhør og forhørsmetoder for fremover at undgå, at danske soldater overtræder internationale konventioner og dermed bliver retsforfulgt og dømt, siger Therese Rytter.

På baggrund af en mangeårig undervisning af dansk politi har RCT også indledt et samarbejde med forsvarsakademiet om at styrke forsvarets undervisning i forbudet mod tortur for derved at bidrage til overholdelse af de internationale konventioner.

Yderligere oplysninger hos kommunikationskoordinator Tue Magnussen, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), tlf. 33 76 05 30 mobil 22 44 43 95