Arbejdsmarkedsudvalg til Indien

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg er fra 28. februar til 7. marts 2009 på studierejse til Indien (Mumbai og Delhi).

Formålet med rejsen er at studere en række arbejdsmarkedsrelaterede emner så som outsourcing af produktion til Indien og rekruttering af arbejdskraft fra Indien til Danmark, arbejdsmiljøspørgsmål og arbejdstagerrettigheder samt Indiens satsning på viden, uddannelse og ny teknologi.

Udvalget skal bl.a. møde det indiske parlaments arbejdsmarkedsudvalg, repræsentanter for landets regering og repræsentanter fra den indiske fagbevægelse.

Udvalget vil desuden bl.a. besøge Maersks virksomheder i Mumbai (Bombay), virksomheden L&T infotech samt Indian Institute of Technology i Mumbai og ILOs regionale kontor i Delhi.

Fra udvalget deltager: Knud Kristensen, formand (KF), Peter Juel Jensen (V), Louise Schack Elholm (V), Sophie Løhde (V), Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Eigil Andersen (SF), Morten Østergaard (RV) og Line Barfod (EL).

De samlede udgifter for studierejsen er anslået til 290.000 kr.

Programmet for besøget kan ses på Folketingets hjemmeside www.ft.dk under Arbejdsmarkedsudvalget alm. del – bilag 126

Yderligere oplysninger hos udvalgssekretær Jakob Heltoft, tlf. 33 37 55 96.