Årets fredspris går til kenyansk kvinde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den kenyanske miljøforkæmper, Wangari Maathai, tildeles årets Nobels Fredspris. 64-årige Maathai har i årevis været en kendt menneskeretsaktivist og en velformuleret forkæmper for miljøet. Nobelkomiteen lægger i begrundelsen vægt på hendes indsats for at begrænse skovrydningen i Afrika, skriver Politiken Online fredag.

Hun får bl.a. prisen for at føre an i en kampagne for udplantning af millioner af træer over hele kontinentet. Den norske Nobel-komité hylder desuden Maathai for “hendes indsats for en bæredygtig udvikling, for demokratiet og for fred”.

Maathai, som p.t. er sit lands vicemiljøminister, bliver den første afrikanske kvinde, der får fredsprisen, siden den blev stiftet i 1901.

Det er samtidig andet år i træk, at prisen går til en kvinde fra Den 3. Verden. Sidste år gik den til den iranske advokat og menneskeretsforkæmper Shirin Ebadi for hendes kamp for kvinders og børns rettigheder i hjemlandet.

Maathai, der er professor, er den første kvinde i det centrale og østlige Afrika, der har fået en Ph.D. Hun er også den første kvinde, der har stået i spidsen for et fakultet på et universitet i Kenya.

Hun var overvældet, overrasket og glad, da hun fik budskabet om pristildelingen fra Oslo. – Dette er fantastisk opmuntrende for folk i Afrika og de afrikanske kvinder. Det er en anerkendelse af kvindernes mange bestræbelser trods alle de problemer, de står overfor og deres evne til at blive ved med at kæmpe, sagde hun.

Maathai var desuden glad for erkendelsen af, hvilken vital rolle miljøet spiller for vor fremtid. – Miljøet er meget vigtigt for freden, for når vi ødelægger vore ressourcer og der bliver mindre af dem, så begynder vi at kæmpe om dem, det er der alt for mange eksempler på, sagde hun.

– Jeg arbejder for, at vi ikke alene beskytter miljøet og naturen som sådan, men også sikrer bedre regeringsførelse (governance), mente hun.

Fredsprisen udløser 10 mio. svenske kr. Et rekordstort felt på 194 kandidater var med i opløbet, blandt dem den tidl. chef for FNs våbeninspektører i Irak, svenskeren Hans Blix. Maathai bliver fejret i Oslo 10. december.

Før hende har 4 afrikanere fået Fredsprisen – alle mænd. Det er sydafrikanerne Albert John Luthuli (1960), Desmond Tutu (1984) og Nelson Mandela (1993) samt FNs nuv. generalsekretær Kofi Annan fra Ghana (2001).

Sidste år gik Nobelprisen i litteratur desuden til en (hvid) afrikaner, nemlig boer-efterkommeren John Coetzee (64) fra Sydafrika. Før ham har 3 afrikanere fået litteraturprisen.