Fødselaren tabte hjertet til “Riget i Midten” og den kinesiske folkesjæl. Han lærte sig ganske enkelt sproget og satte sig ind i mentaliteten under sine ophold som diplomat i Beijing – og er ikke overasket over udviklingen siden hen.
Han har oplevet kulturrevolutionen i Kina, mødt selveste formand Mao og hørt rødgardisterne synge deres:
Østen er rød
Solen står op
i Kina har Mao Zedong vist sig
Den Kina-kyndige falstring kom efter sin jura-eksamen i 1959 til udenrigsministeriet i 1966 og blev omgënde udsendt til Beijing som ambassadesekretær, hvor han var i to år.
Siden er fascinationen bibeholdt og på sine rejser derude har han nydt det privilegium at kunne færdes nogenlunde frit i den store selvbevidste nation, fordi han bemestrer det kinesiske hovedsprog og derved undgår påtvungen tolk.
Han nåede at være posteret i Kairo (1968-70), Bruxelles (1975-77) og Moska (1978-80) indimellem hjemmeposterne, før drømmejobbet ventede i 1986: Ambassadørstolen i den kinesiske hovedstad.
Her var han frem til 1991, hvorefter han var ambassadør i OSCE og Wien i fem år. Karrieren sluttede som Danmarks faste repræsentant ved Europarådet indtil 2002.
Kina først og sidst
Men først og sidst var det Kina.
Det, der er sket i det enorme land, anser han for meget forudsigeligt. Kina har jo været en industrination med et højt uddannelsesniveau i trekvart århundrede og har kulturen dertil, som han bemærker.
“En af dansk diplomatis veteraner kan om nogen fortælle det moderne Kinas historie med en imponerende industrirevolution, der forbløffer de fleste – men ikke ham”, som det hed i foromtalen til et af hans foredrag i 2006.
Privat dyrker Arne Belling rejseriet og landmandslivet på Kongsbjerggård på det flotte Østmøn med fruen, kunsthistorikeren Dorte Lorentzen Belling.
Ligesom lejligheden i Badstuestræde i Københavns indre by blot et stenkast fra Strøget.
