KOMMENTAR af Eva Rasmussen, medlem af U-landsnyts redaktion
“Når folk kommer til Danmark for at blive danske statsborgere, så kommer de selvfølgelig for at blive danske – ikke for at lave Danmark om.”
Så unuanceret gik Søren Pind i TV avisen tirsdag i gang med sit nye job som integrationsminister.
Han går ind for assimilering frem for integration – og tilføjede, at han mener, at tiden er løbet fra integration.
Tilpasningen er afgørende
Men hvad betyder assimilering egentlig? Og hvad er forskellen på assimilering og integration?
– Det er simpelthen tilpasningsgraden, og måden tilpasningen foregår på, der er forskellen, siger seniorforsker ved Dansk Sprognævn, Jørgen Schack til dr.dk.
– Når man assimilerer sig, bliver man optaget i noget allerede eksisterende, mens man når man integrerer sig bliver optaget eller indsluset som en mere eller mindre tilpasset del af helheden, siger Jørgen Schack.
Men tænk engang på USAs Solvang, der i generationer har været berømt for dansk wienerbrød og andre traditioner eller på danskerbyerne i Argntina, der stadig – hvis de har råd – i tredje generation sender deres børn på højskole i Danmark, så de kan opdatere deres danske sprog og sætte sig ind i dansk kultur.
De danske udvandrere til Solvang og til Argentina fungerer i de samfund, de er en del af, men bevarer deres rødder.
Man behøver ikke at spise wienerbrød for at tage aktivt del i det danske samfund.
