Med lidt held er det libyske Gaddafi-diktaturs dage ved at være talte, konstaterer dagbladet Politiken på lederplads søndag.
Oprørsstyrkerne rykker frem. Vigtige tilkørselsveje til hovedstaden Tripoli er under oprørernes kontrol. Og i Tripoli synes Gaddafis regime at være smuldrende. Så langt, så opmuntrende, hedder det, og videre:
Libyen er ved at blive det første mellemøstlige land, hvor et diktatur må opgive at knuse et væbnet oprør, som startede fredeligt, men blev presset ud i krig.
Det vil i givet fald også blive det første arabiske land, hvor oprørere efter væbnet succes skal vise, om de kan indfri løfter om demokrati.
Overgangsrådet i det østlige Libyen har hidtil undgået de lange knives nat over for tidligere Gaddafi-folk og undgået større indbyrdes strid. Knap så løfterigt er billedet i det vestlige Libyen. Også derfor haster det at få Gaddafi væk.
Lykkes det at indlede en demokratisk udvikling i Libyen, vil syrere og yemenitter også få inspiration til, hvordan de kan erstatte diktaturer med frie, civile samfund.
Libyen. Hvis og når Gaddafis styre falder, bør Nato afvikle sit militære engagement hurtigt. Men Libyen vil stadig have brug for hjælp fra det internationale samfund.
Det er afgørende, at EU og FN gør sig klar til hurtigt at sætte ind med hjælp til den civile genopbygning, Det vil være ulykkeligt, hvis oprørerne vinder krigen, men taber freden, konkluderer lederskribenten.
