Avis: Pape vil udlevere omstridt dansker til Indien

Forfatter billede

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K)  har sat Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) på sagen og politiet har siden Nytår presset på for at afhøre Niels Holck i henhold til udvisningsloven, anfører avisen.

Holck var i 1995 med til at kaste fire tons våben ned fra et fly til oprørere, der kæmpede mod styret i delstaten Vestbengalen og sagen har siden ført til et dårligt forhold mellem Indien og Danmark. Inderne har senest begæret danskeren udleveret i december i fjor.

Ifølge Berlingske arbejdes der med et scenarie, hvor Niels Holck retsforfølges i Indien, men bor på den danske ambassade i stedet for at sidde fængslet under retssagen. Holck afviser denne løsning overfor avisen med en udtalelse om, at "i Indien foregår en stor del af politivolden under fangetransporterne".  

Se også Indiens-kenderen, Jørgen Harboes, blog på

https://globalnyt.dk/content/tilfaeldet-niels-holck

Og meget mere om Niels Holck på

https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Holck